Kan du beskrive dig selv med tre ord? Og hvorfor lige dem?
»Dedikeret. Jeg kan ikke lade være med at kæmpe for de ting, jeg tror på. Det har jeg gjort, meget målrettet, i mange år. Det kan opsluge mig fuldstændig - også på en måde, der ikke altid er hensigtsmæssig i forhold til familieliv og omgangskreds. Men det gør til gengæld også, at ting sker. Jeg går målrettet mod problemer og udfordringer, der er ikke noget, jeg lader ligge og lure i hjørnerne.
Optimist. Nogle kalder mig jubeloptimist. For jeg tror jo på, at det nytter. Hvis man hæver sig lidt op i helikopteren, kan man måske godt se, at de sager, jeg kæmper for, ikke ligefrem går den rigtige vej. Men jeg har alligevel en stædig tro på, at det, jeg selv gør, og det vi i Danmarks Naturfredningsforening gør, kan rykke noget. Ikke bare på den lille skala, men også på den store. Ellers tror jeg også, jeg ville miste energien - hvorfor bruge størstedelen af sine vågne timer på at kæmpe for noget, der er håbløst?
Omsorgsfuld. Jeg værner meget om mine nære relationer. Når folk først er kommet tæt på mig, er de det for livet. Til gengæld kan det godt tage tid for mig at opbygge så nære relationer.«
Hvad må man ikke udsætte dig for?
»Illoyalitet. Det er det værste i min verden. Jeg tror meget på tillid og fortrolighed mellem mennesker. Jeg viser selv meget gerne rigtig mange mennesker stor fortrolighed - og oplever også, at det går den anden vej. Både i det politiske system og i mit nuværende arbejde, hvor jeg jo stadig samarbejder med politikere, er det vigtigt, at man kan have et fortroligt rum, hvor man kan åbne sig for hinanden. Det er helt afgørende for, at vi kan flytte noget i verden. Ikke at være tro mod den tillid er det værste, jeg overhovedet kan komme på.«
Hvad er den mest overvurderede dyd?
»Det er smalltalk. Jeg er et utålmodigt væsen, og jeg har så svært ved at have samtaler, der ikke har et reelt, stærkt indhold, der kan røre noget mellem os, der taler sammen. Jeg har arbejdet med det i mange år, for det er jo en social egenskab - men jeg kommer altid meget hurtigt til at trække emnerne hen på noget, der ikke er smalltalk.«
Hvad er det bedste råd, du nogensinde har fået?
»Da jeg stillede op til Folketinget, var jeg bare så nervøs. Jeg var så meget i tvivl om mine egne evner, og om jeg kunne leve op til alle de fantastiske mennesker, der var gået den vej, og som var stjerner i mit hoved. Kunne jeg nogensinde løfte den opgave? Så satte Pelle Dragsted, som er min gode ven, mig på en stol, så mig ind i øjnene og sagde: »Du skal bare være dig selv!« Det fik hele den der nervøsitet til at smuldre. For jeg kan jo heller aldrig være andet end mig selv. Den dag i dag - hvor jeg har stillet op til præsidentvalget i DN og deltager i store og svære debatter, der godt kan kortslutte mit hoved - så lukker jeg øjnene, trækker vejret og siger: »Du skal bare være dig selv!« Så bliver tingene overkommelige.«
Jeg er et utålmodigt væsen, og jeg har så svært ved at have samtaler, der ikke har et reelt, stærkt indhold, der kan røre noget mellem os, der taler sammen
Hvad er det største problem i verden i dag?
»Det er nok ikke så overraskende, at jeg svarer klimaforandringerne og tilbagegangen i biodiversiteten. To problemer, der rammer os på to forskellige måder.
Med klimaforandringerne er det jo vor arts overlevelse på denne planet, der er i spil, vores børns og børnebørns livsbetingelser. Det rammer os så meget på vores eget liv - for slet ikke at tale om hele flygtningeproblematikken, det kæmpe problem at håndtere alle de mennesker, der er nødt til at flytte sig, fordi de ikke længere kan leve, hvor de er.
Naturen og biodiversiteten er noget andet. Vores liv går fint videre, selvom perlemorsommerfuglen, spidsmusen eller kirkeuglen forsvinder for evigt. Men planeten bliver fattigere, og det, vi giver videre til vores børn, er bare mere kedeligt og mindre magisk end det, vi overtog.«
Hvornår indtraf dit professionelle livs mest afgørende øjeblik?
»Det var landbrugspakken i 2017. Den sag kunne jeg ikke slippe. Det ramte mig så hårdt, at man ville gennemføre en politik, men slørede den, fordi man ikke havde lyst til at fortælle sandheden om miljøkonsekvenserne. Alle skal jo føre den politik, de tror på, men man skal fortælle sandheden og stå på mål for den.
Landbrugspakken blev springbrættet til, at tingene er gået utroligt stærkt for mig. Det var der, jeg blev kendt som en grøn politiker og fik en helt anden spillebane, end jeg havde haft før. Og det var uden tvivl også det, der førte til, at jeg i dag sidder, hvor jeg gør.«
