En af mine personlige største rejseoplevelser var ikke en bjergtop i Bolivia eller et tempel i Ulan Bator, men da jeg som helt ung for første gang var på egen hånd i Rom.
Jeg blev fuldstændig overmandet af sanseindtryk, skønheden og byens sælsomme, men fungerende anarki. Den vibrerende lagkage af arkitektonisk historie kan jeg – efter mere end 20 besøg i byen – stadig ikke ryste af mig. Når jeg ankommer til Piazza della Rotunda og ser Pantheon, rammes jeg af mildt »Stendhalsyndrom« – hver gang.
Del:
