Maise Njor: »Min klimaneurose holdes kun nede af én ting«

Når verden føles for stor og uoverskuelig, må man af og til søge tilflugt i detaljen.

Vi må springe et par generationer tilbage, hvis vi skal lære at passe bedre på kloden. Eller man kan altid stikke hovedt i busken/gå ned i den ubetydelige detalje, som klummens forfatter. Thomas Lekfeldt

Går jorden under? Not on my watch, hvor jeg i 22 år ikke har smidt en elastik ud. Hurtig som en ninja pakker jeg min madpakke ud og sniger elastikken om håndleddet, så ingen opdager min klimaneurose.

De lilla elastikker omkring asparges er ekstra fine og kan genbruges igen og igen. Det er blevet så neurotisk, at da jeg på en ferie var nødt til at købe en pose elastikker til madpakkerne, tog jeg dem med hjem, og jeg har stillet dem ned i ejerforeningens fællesrum i håb om, at nogen kan tilbyde dem et nyt hjem - og ikke for at blære mig: Jeg har nok Europas største samling elastikker.