Min kollega kom ud i tekøkkenet, mens jeg sad og spiste, og udbrød: »Jeg trænger til massage«. Jeg var lige midt i en mundfuld ret trist bulgursalat, men lagde beredvilligt gaflen – hvad gør man ikke for sine kolleger – da hun forklarede, at hun havde fundet en vildt god massør i sin gade, som hun skulle hen til om eftermiddagen. Ikke fordi hun havde myoser, men fordi hun som singlelady trængte til, at nogen rørte ved hende i en time. Også selv om det kostede 600 kroner.
Når hudsulten glammer, og man ikke har 600 kroner til en omgang massage, får man lyst til at stille sig i kø til et slagtilbud på black friday bare for at kunne gnubbe sig lidt op ad en masse mennesker.
Jeg kender det godt: Når der ikke er nogen derhjemme, der en gang imellem lige stikker en hånd ind på ryggen og nusser en lidt, kan man godt gå og blive lidt småsulten.
Del:
