Maise Njor: Kære alle stive rødvinskællinger

Jeg elsker jer. Det gør jeg virkelig. Vi sidder i samme båd … Næsten. For der er et punkt, hvor jeg må sige, at I bliver nødt til at tage jer en smule sammen: Hvis I er i festligt lag, vil I så ikke være søde at lade være med at skrive SMSer? Og hvis I virkelig føler, at det er det, I trænger til, kan I så lige være så venlige, at 1) Iføre jer den uklædelige bifokale brille, selv om det siger noget om jeres alder (det er den brille, man skal tage på, selv om man er på første date, og ikke vil indrømme, at man er fyldt lidt over 40 – ellers bestiller man en random forret, fordi man ikke kan læse det med småt, som overhovedet ikke er skrevet med småt, men bare er tekst for normale mennesker), og 2) Tjekke, om spell check gør sit arbejde ordentligt.

Det er nemlig lidt forvirrende, når I f.eks. skriver en besked, hvor der skulle have stået »Vi ses i morgen«, og spell check har ændret det, så man får en stressende besked, hvor der står »Vi ses i Norge«, og tænker, at det kan man simpelt hen ikke nå i løbet af et arbejdsdøgn. Den får jeg fra nogen cirka en gang om ugen.

Jeg har ikke helt styr på, hvem det er, der sidder og finder på det erstatningsord, som et ellers helt fint og brugbart ord skal ændres til, men de må have et ret mærkeligt liv. Eller, deres referencer er i hvert fald ikke helt nogle, der matcher en kvinde i slut-fyrrernes, som selv synes, hun ser pæn ud, når hun sidder på en barstol – selv med blå tænder – og skriver til mig. For det er ikke særlig rart at få en besked fra den sikkert lidt rødvins-savlende veninde, hvor der skulle have stået (går jeg ud fra): »Ses til cocktails klokken 22 – hopper lige på bussen«, når algoritme-idioten inde i mobilen har ændret »bussen« til »Bubber«. Come on, ladies, vi kan ikke overlade ord til en 22-årig dreng, der er skæv på cola og Pågen-kanelsnegle, som skal sidde og vurdere, hvad man sikkert i virkeligheden ville skrive!

Forfængelighed er en farlig ting, og man skal huske sine briller.

Jeg har gjort det selv, og har engang, da jeg var ansat på et forlag, skrevet til en forfatter, at »vi ses mandag morgen – så gi’r jeg en guffer«, hvor der skulle have stået »giffel«. Forleden skrev min datter »hvad har jeg gjort?«, da jeg troede jeg havde skrevet »du skal spise om lidt«. Jeg havde skrevet »du skal spiddes om lidt«. Derfor er jeg begyndt at tage mig lidt i agt, når jeg skriver beskeder. På med brillen, og tjek lige, at de, der burde tjekkes, er tjekkede. Jeg må lige huske at sige, at jeg ikke havde drukket rødvin, da jeg skrev ovennævnte på min arbejdsplads eller til min datter ... Det var bare spell check igen ...

Men det er selvfølgelig ikke alt, der skyldes de små mænd inde i mobilen, som skal sørge for at foreslå det smarteste ord at bruge i en given situation. Nogle gange er ordet helt OK – bare lidt forkert i den sammenhæng. Som da min veninde forleden ville skrive til mig og spørge: »Er det OK at knalde med sin ekskæreste?«. Den besked, jeg fik, var »Er det OK at knalde med din ekskæreste?«, og hun opdagede det først, da jeg skrev til hende: »Det kommer sateme an på, hvem af mine ekser, du tænker på … «