Gudskelov. Jeg nåede ud på den anden side. Med ar på krop og sjæl, men jeg klarede den. Jeg kom ud af 30erne med kun én skilsmisse og ét sæt matchende tallerkener, ét hjemmebygget køkken og tre børn...
Da jeg var 39, blev jeg skilt. Men det var, set i bakspejlet, hændeligt uheld. Det var forventeligt.
For jeg gjorde som de fleste andre. Jeg fik børn, købte hus, byggede om, gjorde karriere, samlede dyre tallerkener, ville være tynd via dette hersens motion, jeg ville se mine venner og tjene penge og have et præsentabelt hjem, og... Jeg læste et interview med journalist Anne Knudsen, hvor hun sagde, at hun ikke kunne forstå, at kvinder i 30erne ville have alting på samme tid. Og jeg forstod ikke, hvad hun mente. Når man har meget travlt, mister man nemlig evnen til at lytte til andre.
Hvis jeg tænker tilbage, så havde hun fuldstændigt ret. Problemet er, at man ikke kan se tornadoen, når man er midt i den.
Nu kan jeg se, at jeg burde have droppet halvdelen. Af hvad? Af det hele. Det er et umenneskeligt pres, man lægger på sig selv, og hvad betyder det egentlig, om man har matchende Le Creuset-gryder, eller om ens børn har Molo-flyverdragter?
»Hold på kæresten og ungerne, udskyd karrieren, og vær »sådan nogenlunde«. Sjusk lidt, og lad være med også at bruge tid på at sy pæne pusletæpper, tabe dig fem kilo og i det hele taget gøre ting, bare fordi du tror, det forventes af en rigtig voksen«.
Det ville jeg sige til folk i 30erne, hvis de havde tid til at lytte.
Jeg ser fotos i albummet og kan ikke huske, at jeg var til stede på vigtige dage i mine børns liv. Fordi jeg troede, at man skulle have det hele på én gang. Men jeg kom ud af 30erne, og jeg er virkelig glad for, at jeg aldrig skal tilbage.Maise Njor
Forsker i lange liv Laura Carstensen fra Stanford University har netop udtalt, at vi er nødt til at genopfinde måden, vi arbejder på. Optimalt skal man først have et fuldtidsjob omkring de 40 år, og så skal vores karriere til gengæld vare længere. For yngre mennesker har som regel små børn, og ældre mennesker har samlet erfaring (ja, spoiler-alert: Man BLIVER faktisk klogere med alderen, ud over at man begynder at tale patte-sprog til sine sukkulenter).
Og i en tid, hvor folk lever længere, ser hun ingen grund til, at man ikke skulle arbejde – måske på nedsat tid – til man bliver 80.
Nu er jeg 50, og det virker opslidende med et arbejdsliv 30 år endnu, men det giver også meget god mening for samfundet og for firmaet, at man har nogle ansatte, som er fokuserede på deres job og ikke hulker ned i trusserne på toilettet, fordi de savner deres børn, sådan som jeg gjorde engang – og det giver god mening for børnene og småbørnsforældrene. Jeg strammede mig an, for de andre kunne tilsyneladende klare presset, men når jeg kom fra arbejde, fuldspartlede jeg om aftenen hus til ingen verdens nytte, jeg plantede bærbuske, som andre nu nyder glæde af – for jeg mistede hus og kernefamilie i kampen.
Jeg ser fotos i albummet og kan ikke huske, at jeg var til stede på vigtige dage i mine børns liv. Fordi jeg troede, at man skulle have det hele på én gang.
Men jeg kom ud af 30erne, og jeg er virkelig glad for, at jeg aldrig skal tilbage.
