Naoto Inoue tager imod i sin sorte dragt og med det lange hår sat i en hestehale, og han er helt klart den pæneste ninja, jeg nogensinde har set. Hvis jeg havde set andre, ville han stadig være den pæneste. Jeg er i helt utrolig fjollet humør, allerede da jeg skal iføres den traditionelle sorte ninja-dragt. Naoto Inoue hjælper mig med båndene ved benene, som skal bindes stramt, mens han fortæller om ninjaernes tøj: De gik i mørke dragter, når det var nat, men om dagen klædte de sig som bønder for at flyde ind i gadebilledet. Og for ikke at stikke ud fra mængden måtte de ikke være muskuløse, noget som vi i den vestlige verden forbinder med styrke. Nææ, vi ninjaer er snedigere end det: Vi bruger tyngdekraften og centrifugalkraften og modstanderens styrke til vores egen fordel.
Når man er rejst hele vejen til Kyoto og har gået rundt i de fine templer og set de fredfyldte haver sammen med japanske kvinder smukt klædt i kimonoer, kan man godt blive grebet af stemningen - og så vil man have mere! Derfor har jeg fået den vildfarelse, at jeg helt sikkert vil være drøn-god til traditionel japansk krigerteknik på trods af, at jeg aldrig har så meget som rørt ved en kastestjerne. Japan er jo ninjaernes hjemland, og med tanke på den succes, filmen »Ternet ninja« havde hjemme i Danmark, har jeg meldt mig til en ninja-time hos Ninja Dojo and Store i den smukke gamle kejserby.
