Lone Hertz: »Jeg har altid søgt det grænseoverskridende«

Skuespilleren Lone Hertz har haft et liv og en karriere med flere udfordringer end de fleste. Barnestjerne, revyskuespiller sammen med Dirch Passer og Kjeld Petersen, teaterdirektør og rektor for Statens Teaterskole er blot noget af det, hun kan skrive på sit CV. Læg dertil løvemor for sin hjerneskadede søn, Tomas, og forkæmper for samfundets udsatte. Og hun har ikke tænkt sig at gå på pension.

Lone1
Efter flere år væk fra spotlightet har Lone Hertz de seneste år fået comeback i både film og flere teaterstykker. Samtidig fortsætter hun sin foredragsvirksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

I mere end 20 år efter at hun i 1990 forlod posten som rektor for Statens Teaterskole og smækkede eftertrykkeligt med døren, følte Lone Hertz sig så usynlig og glemt, at hun var bange for, at folk skulle tro, at hun var død.

Hvilket hun på ingen måde var. Hun havde rygende travlt med at rejse landet rundt og holde foredrag – om alt fra Karen Blixen til apostlen Paulus og ikke mindst om forholdene for samfundets svageste, som især er en hjertesag for hende.

»Men det er der ingen, der interesserer sig for – jo, de mennesker, der kommer til mine foredrag, selvfølgelig. Men medierne, de er ligeglade,« sagde hun til Berlingske for et par år siden.

Men så, netop som hun nåede de 75 år, der for de fleste danskere er langt over den erhvervsaktive alder, fik medierne igen øjnene op for Lone Hertz, som fylder 80 år 23. april. Nemlig da hun i 2014 fik den lille, men vigtige filmrolle som tante Alma i familiefilmen »Min søsters børn og guldgraverne«.

Inden da havde Waage Sandø på Folketeatret i 2006 givet hende rollen som katolsk priorinde i forestillingen »Tvivl«, og i 2016 og 18 fulgte yderligere to roller på Folketeatret, først som priorinden i »Frøken Nitouche« – den selv samme fortælling, der tilbage i 1963 gav Lone Hertz hendes store gennembrud på film, dengang som den unge Denise – og derpå i Kai Normann Andersens musicalklassiker »Mød mig på Cassiopeia«, som hun i øjeblikket turnerer landet rundt med. Også Grønnegårds Teatret har haft bud efter hende i Holberg-komedien »Don Ranudo« i 2017.

I 2017 spillede Lone Hertz sammen med bl.a. Henrik Koefoed i Holbergs »Don Ranudo« på Grønnegårds Teatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarne Stæhr.

Og sådan har livet været så foranderligt for Lone Hertz gennem næsten alle hendes 80 år.

Som barn gik hun i tre år på Det Kongelige Teaters Balletskole, men blev spottet som skuespillertalent og var med i flere film, indspillede grammofonplader og fik som bare 10-årig – i 1949 – sin debut på Det Kongelige Teater som Lille Maren i Kaj Munks »Ordet«. 11. September kan hun fejre sit 70 års jubilæum.

Som 17-årig droppede hun ud af gymnasiet og spillede de næste fem år på ABC Teatret sammen med tidens store komikere, bl.a. Dirch Passer og Kjeld Petersen. I en periode dannede hun par med teaterdirektør Stig Lommer, som hun fik sønnen Steen Stig Lommer med.

1960-61 blev Lone Hertz uddannet på Privatteatrenes Elevskole. Hun fik sit store gennembrud som skuespiller i 1964 som Hedvig i »Vildanden« - en rolle, der gjorde hende til Aarhus Studenternes æreskunstner - og spillede de kommende år flere store roller på Folketeatret, bl.a. Nora i »Et dukkehjem«, som hun fik Henkel-prisen for.

1968-73 var hun fastansat på Det Kongelige Teater med roller som Ellen i »Skærmydsler« og Agnes i »Fruentimmerskolen« og ikke mindst den meget store hovedrolle i »Jeanne d’Arc«. Stor opmærksomhed vakte det også, da hun i Flemming Flindts »Vidunderlige kællinger« i 1975 på Det Ny Teater smed tøjet og spillede aldeles nøgen.

En meget ung Lone Hertz sammen med Dirch Passer, Judy Gringer og Vivi Bak i teaterstykket »Charlies Tante« på ABC Teatret i 1958. Fold sammen
Læs mere
Foto: Walther Månsson.

»Jeg har altid søgt det grænseoverskridende, og det var da noget af en udfordring at skulle være nøgen,« mindedes hun for nylig i et interview i Ekstra Bladet.

Sit helt store folkelige gennembrud fik Lone Hertz i to af 1960ernes populære filmlystspil: »Frøken Nitouche« og »Sommer i Tyrol«. På den tid nærmest sprøjtede filmselskaberne folkekomedier ud, og det var ikke ualmindeligt, at Lone Hertz var på plakaten i tre eller fire film på et år.

Men det var hovedrollen i filmatiseringen af Herman Bangs »Tine« i 1964, hun selv var mest glad for, og som også indbragte hende en Bodil. »Det var den eneste alvorlige rolle, jeg fik lov til at spille på film,« siger hun.

I slutningen af 1970erne følte Lone Hertz behov for nye udfordringer. Hun begyndte på et universitetsstudium, og i 1980 blev hun sammen med Malene Schwarz direktør først for Bristol Teatret indtil 1982 og derefter for Aveny Teatret frem til 1984, hvor hun blev udnævnt til rektor på Statens Teaterskole. En stilling, hun kalder »noget af det mest sindsoprivende spændende«, hun har oplevet i sin karriere.

I sine seks år på posten lykkedes det bl.a. Lone Hertz at få indført det fjerde uddannelsesår for skuespillere. Men i 1990 havde hun fået nok af kulturministerielle embedsmænd og kastede håndklædet i ringen, selv om hun netop havde fået forlænget sin kontrakt med fem år.

Lone Hertz og Axel Strøbye med sønnen Tomas i 1972. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aage Sørensen.

De næste to år brugte hun på at skrive bogen »Sisyfosbreve« om livet med sin handicappede søn, Tomas, som hun i 1966 fik med sin daværende mand, Axel Strøbye. Tomas blev som etårig hjerneskadet af en vaccination, og Lone Hertz modtog i 1980 en Bodil for sin dokumentarfilm »Tomas – et barn du ikke kan nå«.

Udgivelsen af »Sisyfosbreve« satte gang i en helt ny karriere som foredragsholder. Som ambassadør for Hjerneskadeforeningen er Lone Hertz stærkt engageret i at skabe bedre forhold for mennesker med hjerneskade og andre handicap. Senest har hun været en af forkæmperne for, at hjerneskadede og psykisk udviklingshæmmede, som er under værgemål, kan få stemmeret.

Kampen for de udsatte og ikke mindst for sønnen Tomas agter hun at fortsætte på fuld kraft trods de nu 80 år – og kommer der en film- eller teaterrolle mere, er hun heller ikke den, der siger nej.

»Jeg har en meget lang to do-liste, jeg skal have krydset af, før jeg dør,« lød det for nylig fra fødselaren.

Lone Hertz som Nora sammen med Axel Strøbye som advokat Helmer i Ibsens »Et dukkehjem« på Folketeatret i 1967. Også privat dannede de to skuespillere par fra 1962 til 1975 – og fik børnene Michaela og Tomas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vagn Hansen.

Lone Hertz i godt selskab med Ove Sprogøe og Dirch Passer i forbindelse med teateropsætningen af John Steinbecks »Mus og mænd« på Aveny Teatret i 1961. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nord Sørensen.

Lone Hertz og Malene Schwartz var sammen om at stå i spidsen for først Bristol Teatret fra 1980 til 1982 og derpå Aveny Teatret fra 1982 til 1984, hvor Lone Hertz blev rektor for Statens Teaterskole. Fold sammen
Læs mere