Forfatteren og journalisten Lone Kühlmann kendte Lise Nørgaard, der døde søndag aften 105 år gammel, i over 50 år.
Hun besøgte Lise Nørgaard både lørdag og søndag, og hun var frisk og i højt humør til det sidste, fortæller Lone Kühlmann.
»Jeg besøgte hende sidste gang søndag aften, og jeg var også hos hende lørdag, hvor vi havde det sjovt. Jeg læste lidt op af avisen for hende, og vi grinede sammen. Hun lå kun i sengen de to sidste dage,« siger Lone Kühlmann.
Da hun tidligt mandag morgen fik besked om Lise Nørgaards død, tænkte hun, at nu var det slut med at finde bøger og artikler, som skulle læses højt og diskuteres.
»Det bliver virkelig et savn. Vi talte om alting. Hun gik meget op i, hvad der skete i samfundet. Vi var bestemt ikke altid enige, men det gør jo ikke noget. Vi kendte hinanden i over 50 år, og vi har rejst sammen. Sidste gang, da hun var 100 år, var min mand og jeg med hende i Sankt Petersborg. Hun var i særklasse. Hun var så tålmodig med folk, selvom hun også godt kunne være meget præcis med sine udtalelser, om man så må sige. Når vi sammen spiste på Sletten Kro, var det lige før, at folk rullede bedetæpper ud, når de så hende, og kom hen og talte beundrende til hende. Hun var altid så yndefuld, venlig og i orden over for folk,« siger Lone Kühlmann.
En fremragende journalist
Lise Nørgaard vil først og fremmest blive husket som forfatteren bag tv-serien »Matador«, men hun var også en meget dygtig journalist, som var et stærkt forbillede for kvindelige journalister.
»Man har i dag glemt, at hun var en knalddygtig journalist. Hun drev kampagnejournalistik, før nogen vidste, hvad det var, og hun skrev blændende,« siger Lone Kühlmann, som inden jul skrev en featureartikel om Lise Nørgaards journalistik til mediet pov.international.
Lone Kühlmann siger, at Lise Nørgaard var et forbillede for hende selv og andre kvindelige journalister i en tid, hvor journalistik var præget af mænd.
»Jeg meldte mig ind i Publicistklubben (Danmarks ældste presseforening, red.), da jeg var journalistelev, fordi jeg vidste, at Lise Nørgaard, Eva Bendix, Didder Rønlund og andre dygtige kvinder, som var forbilleder for min generation, var medlemmer der. Jeg beundrede Lise Nørgaard, der både kunne skrive sjovt og skarpt, som man blandt kunne se i hendes berømte reportage fra prinsesse Anne-Marie bryllup i Athen i 1964. Dét var virkelig et brud med kongerøgelsen,« siger Lone Kühlmann, som bor i Humlebæk – 150 meter fra det plejehjem, hvor Lise Nørgaard boede den sidste del af sit liv.
»Da jeg læste andet bind af hendes erindringer, »De sendte en dame«, som foregår i Roskilde i 30erne, da hun var journalistelev, kunne jeg fuldstændig genkende det fra min egen elevtid på Lolland-Falster i 1967,« siger Lone Kühlmann.
Hvad vil Lise Nørgaard blive husket for?
»Hun vil selvfølgelig blive husket for »Matador«, men hun ville også gerne huskes for at have flyttet noget med sin journalistik. En af hendes mest blændende reportager er fra et udbombet Hamburg i 1946, hvor hun blandt skriver, at hvis byens murrester og skrot blev lagt oven på hinanden, ville Europa få et nyt bjerg. I reportagen beskriver hun områder, som ser så udbombede ud, at man ikke tror, at der bor mennesker, men det gør der så alligevel. Hun beskriver blandt andet en modeopvisning i byen. Hun havde et skarpt blik, og man kunne mærke, at hun var til stede i sine artikler,« siger Lone Kühlmann.
Hun var socialt indigneret
Også journalisten og tv-værten Cecilie Frøkjær, som kendte Lise Nørgaard godt og har skrevet en interviewbog med hende, fremhæver hendes journalistik.
»Hun har gennem sit liv sat så mange aftryk, og hun var på mange planer et fyrtårn. De fleste vil forbinde hende med »Matador«, men selv var hun mest stolt af sin journalistik på især Politiken. Hun kæmpede – med stor indignation – de svages sag, og hun havde et skarpt blik for social uretfærdighed. Hun var et menneske, som gav så meget til mange, og som tænkte ud over sig selv,« siger Cecilie Frøkjær.
Hvordan var hun som menneske?
»Hun var altid så opløftende at være sammen med. Jeg talte med hende i fredags, og vi havde faktisk en aftale i dag (mandag, red.), hvor jeg skulle have besøgt hende. Det var altid en fornøjelse at være sammen med hende. Hun var begavet, nysgerrig og inkluderende. Man talte altid om noget, når man var sammen med Lise. Hun havde et skarpt blik for tingene. Sidste gang vi var sammen, ville hun have, at jeg læste højt fra Berlingske. Hun fulgte med til det sidste og var optaget af verden. Hun var rap i replikken og altid hyggelig at være sammen med,« siger Cecilie Frøkjær.
