»Lige nu har vi muligheden for at bevare noget, der er helt unikt. Det har vi ikke om 20 eller 30 år, for der kan det være for sent«

I mere end 300 år har Nyholm i Københavns Havn huset Søværnet. Senest i 2023 rykker Flåden ud af byen, og så er spørgsmålet: Hvad skal der ske med den lille, attraktive ø i Københavns Havn? Flere håber, at det historiske område kan komme på Unescos liste over verdenskulturarv.

Det er stadig uvist, hvad der kommer til at ske, når militæret rykker helt ud af Nyholm senest i år 2023, men mange kæmper for at bevare stedets oprindelig ånd. Til venstre ses Rigets Flag, som er blevet hejst og sænket hver eneste dag siden 1700-tallet.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er ikke langt til Indre By, når man står på Nyholm med udsigt til Marmorkirken og Esplanaden. Alligevel føles det som om, man befinder sig i en fjern tidslomme her på den lille halvø, hvor Søværnet har holdt til i ikke færre end 300 år.

»Hver eneste dag siden 1788 er Rigets flag blevet hejst ved solopgang og taget ned ved solnedgang. Det er symbolet på, at Danmark er en suveræn stat. Man skal ikke bare slæbe rundt på alle mulige traditioner for traditionens skyld, men hvis det giver mening, skal man bevare dem,« siger Gustav Lang.

Han har selv arbejdet i søværnet i knap 45 år, men i stedet for at gå på pension er han i dag leder af »Skibene på Holmen« – et museum, som omfatter fregatten Peder Skram, der opererede under Den Kolde Krig.

GRAFIK

Det ikoniske flag er ikke umiddelbart i fare, ligesom fæstningsanlægget Batteriet Sixtus og flere bygninger er fredet. Men der er store forandringer undervejs på den del af Holmen, de fleste nok vælger at køre udenom, når de møder skiltet, der fortæller, at man befinder sig på et militært område.

Med Forsvarsforliget fra 2018 blev det besluttet, at Nyholm senest i 2023 skal være rømmet for militære funktioner. Spørgsmålet er, hvad man skal bruge et så attraktivt område til. Nybyggede boliger med høj herlighedsværdi? Plejehjem, der kan tilbyde rammerne om en værdig alderdom? Eller et område, som skal give danskere mulighed for at blive klogere på Københavns rige søfartshistorie?

Gustav Lang arbejdede i Søværnet i knap 45 år, inden han blev leder af Museum Fregatten Peder Skram.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Lige nu har vi muligheden«

Det sidste er noget af det, Initiativgruppen Nyholm kæmper for. Den består af i alt 30 forskellige interessenter, som i 2019 skrev under på »Charter for Nyholm«. Blandt underskriverne er Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Danmarks Marineforening. Gruppens talsmand, Tim Sloth Jørgensen, er tidligere forsvarschef og har valgt at stå i spidsen for foreningen, der vil undgå, at det lille stykke københavnerhistorie drukner i tilfældig byudvikling.

»Lige nu har vi muligheden for at bevare noget, der er helt unikt. Det har vi ikke om 20 eller 30 år, for der kan det være for sent,« siger han.

Ønsket et blandt andet, at Kulturministeriet, Københavns Kommune og Forsvaret arbejder tæt sammen om en sammenhængende plan for området.

»Forsvarets primære interesse er selvfølgelig at få penge for et salg, som kan komme forsvaret til gode. Deres raison d'etre er ikke at drive museum, men at få penge til forsvaret, men derfor kan de alligevel godt være interesserede i, at historien drives videre. Kulturministeriet har til gengæld interesse i at se på, om det er noget, der skal bevares og beskyttes, og det er de også i gang med. Hvis det hele tænkes sammen, er der langt større mulighed for at skabe et interessant område,« siger Tim Sloth Jørgensen, som understreger, at der allerede lyder positive toner.

Fregatten Peder Skram hører nu ind under museet Skibene på Holmen, men kan også besøges selvstændigt.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

I et notat fra juni skriver Københavns Kommune:

»Med udflytningen af Søværnet fra Nyholm ønskes en helhedsorienteret udvikling, der omfatter sikring og styrkelse af områdets kulturarv, historiske og rekreative karakter og arkitektoniske værdier.«

Gustav Lang, museumsleder

»Af og til har vi skoleklasser herude. Mange af lærerne er for unge til at kunne huske Den Kolde Krig og ved faktisk meget lidt om den, så man kan kalde det oplysning for både børn og voksne.«


Det har også været på tale, om der eksempelvis kan drives plejehjem eller andre kommunale formål på området, hvilket Tim Sloth Jørgensen hilser velkomment.

»Vi tænker ikke, at Nyholm bare skal bevares som frilandsmuseum, men man skal bevare essensen i området. Derfor kan man sagtens bruge flere af bygningerne til andre formål. Om det så skal være til børnehaver, plejehjem, skole eller værksteder, det ved jeg ikke. Det er jo det, vi skal finde ud af,« siger Tim Sloth Jørgensen, som også glæder sig over, at Det Særlige Bygningssyn under Kulturstyrelsen har indstillet hele Holmen til totalfredning.

»Det er klart, at en totalfredning kan være med til at beskytte området. Men det giver jo ikke en sikkerhed for en sammenhæng mellem det, der er herude,« siger han.

»Hvor Søren skal vi så være?«

Som museumsleder er Gustav Lang naturligvis også interesseret i, at ånden i området bevares. Museet, som ikke er offentligt støttet, har netop holdt åbent sommeren over, men bruges ellers særligt til at afholde arrangementer, ligesom man kan komme forbi efter aftale. Alle de 40 ansatte arbejder frivilligt, og de fleste har en fortid i søværnet.

En læge tilser sin patient på Fregatten Peder Skram, der i dag fungerer som museum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Af og til har vi skoleklasser herude. Mange af lærerne er for unge til at kunne huske Den Kolde Krig og ved faktisk meget lidt om den, så man kan kalde det oplysning for både børn og voksne,« siger Gustav Lang, da vi passerer en model af en læge, som tilser en soldats åbne sår på låret.

»I 90erne indgik vi en aftale med Forsvaret om, at vi ligger her på Elefanten, som kajen hedder, gratis. Forsvaret betaler for vores vand og strøm, mod at de eller en anden offentlig myndighed kan bruge museet til at holde møder og andre arrangementer. Så det er give and take,« siger Gustav Lang, der er bekymret for fremtiden.

»Men hvis et salg af Nyholm inkluderer vores område, har vi en ny situation. Det tør vi ikke tænke på, for hvor søren skal vi så være? Vi er meget optaget af tilknytningen til havnen. Derfor går vi meget op i, at vores tre skibe står fuldstændig, som da de sidst var ude at sejle,« siger han.

Mastekranen er opført fra 1748-50 og blev anvendt til at sætte mast på skibene. Som led i et museumsbesøg kan man komme op i toppen og få en glimrende udsigt over byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

København fra oven

Som en del af museet kan man også besøge torpedomissilbåden Sehested, ubåden Sælen og Holmens vartegn, Mastekranen.

Kranen er opført fra 1748-50 og blev anvendt til at sætte mast på skibene. Den rummer adskillige reminiscenser fra fortiden – blandt andet et par af Christian IXs bænke og små værksteder, hvor tovene blev repareret. De 270 år gamle trapper knirker da også en smule, da vi bevæger os op mod byens nok bedste udsigt.

Passagerløse krydstogtskibe i Københavns Havn. Bla Krydstogtskibet Norwegian Encore har plads til cirka 4000 passagerer og mere end 1700 besætningsmedlemmer og Norwegian Bliss. krydstogtskibene er strandet pga corona situationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Fra toppen af kranen kan man få et godt indtryk af det store område, der har fungeret som en hel lille by med alt fra infirmeri til arrest. Bygningen med det grå tag husede fanger helt frem til 1968. I dag holder Orlogsmuseets modelbyggerlaug til i lokalerne, hvor adskillige unge mænd har talt dagene til deres frifindelse. Her kan man få et indblik i, hvordan frivillige skaber detaljerede modeller – en af dem står ved indgangen til Mastekranen og forestiller selvsamme kran.

Orlogsmuseets modelbyggerlaug holder også til på Nyholm. Her en model af Mastekranen, som man kan se ved indgangen til den historiske kran. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

På linje med Jellingstenen

Gustav Lang er trods sine mange år på stedet stadig helt opslugt af den rige historie.

»Områdets historiske betydning er på linje med Jellingstenen, Kronborg og Roskilde Domkirke. Vi håber, at politikerne forstår historien, og at de er klar over, at man kun kan sælge området én gang,« siger han, da vi igen er nede på jorden og passerer Hovedvagten, som er udført af Philip de Lange i 1745. I folkemunde hedder den »Under Kronen« på grund af kronen i toppen, men den kunne sådan set også have heddet »Under Uret«. I hvert fald har det samme ur vist, hvordan tiden er gået minut for minut, siden 1700-tallet.

Gustav Lang kigger ind gennem et af vinduerne.

»Det skal ikke megen fantasi til at se det for sig – det der foregik derinde 2. april 1801 om morgenen. Her stod Olfert Fischer med alle sine skibschefer, og man kan næsten høre ham sige: »Ja, mine herrer, nu skal vi ud og banke englænderne, og taktikken er følgende ... og held og lykke med det«. Så fik de nok et glas portvin, inden de blev roet ud til flåden.«

Det var her i Nyholms hovedvagt »Under Kronen«, at Slaget ved Reden blev planlagt – åbenbart ikke godt nok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Danskerne bankede som bekendt på ingen måde englænderne i Slaget på Reden. I fire timer kæmpede de mod fjenden, som havde 1.058 kanoner mod danskernes 630. Den del af søfartshistorien kan man måske også blive klogere på i fremtiden, hvis en anden medunderskriver, den private projektgruppe Sixtus, får gennemført sin idé om at gøre området til et historisk maritimt forlystelsescenter. De ønsker blandt andet genopføre det historiske krigsskib Sophia Amalia, der i 1600-tallet var verdens største.

Asbjørn Kaasgaard, næstformand i Christianshavns Lokaludvalg

»Man kan godt drage en parallel til Kastellet, og jeg tror ikke, der er nogen, som ville bygge boliger der.«


Unesco-verdenskulturarv

Det er stadig uvist, hvad der præcis skal sælges fra, og om en totalfredning kan gøre gruppens arbejde med at bevare stedets identitet lidt nemmere. Christianshavns Lokaludvalg, som også har tilsluttet sig charteret, håber desuden, at Nyholm kan blive et nyt åndehul for københavnerne.

»Vi synes først og fremmest, at man skal se Nyholm som et kulturhistorisk område. Samtidig har vi jo set her under corona, at behovet for udearealer er ret stort,« siger næstformand for Christianshavns Lokaludvalg, Asbjørn Kaasgaard, som mener, at eventuelt nybyggeri må ske i respekt for de historiske omgivelser.

»Man kan godt drage en parallel til Kastellet, og jeg tror ikke, der er nogen, som ville bygge boliger der. Området er så stort, at det skal ses i sammenhæng med for eksempel Refshaleøen. Jo mere, der bygges der, jo mere bliver der også brug for et åndehul,« siger han.

Udsigten fra Mastekranen giver en god fornemmelse af både ny og gammel arkitektur med Bjarke Ingels skibakke i baggrunden og Nyholms historiske bygninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

En af de ting, han og de andre medunderskrivere af Charter for Nyholm ønsker at undersøge, er, om Nyholm kunne gå hen og blive et stykke Unesco-verdenskulturarv.
Tim Sloth Jørgensen sammenligner Nyholm med Karlskrona, som netop optræder på den eftertragtede liste.

»Karlskrona er bygget cirka samtidig, men Nyholm er faktisk af bedre kvalitet. Der er flere detaljer og pænere bygninger, og mere der er bevaret, fordi det stadig er i forsvarets eje, så der ikke har været andre ejere i 320 år,« siger den tidligere forsvarschef, som gerne ser en idékonkurrence, hvor en masse forslag kan komme i spil.

»Hvis vi er lidt kreative, tror jeg, vi kan finde ud af noget, hvor alle kan blive tilfredse, og hvor det også hænger sammen økonomisk. Men det kræver, at vi gør det nu, inden man begynder at tage delbeslutninger, for så begrænser man mulighederne,« siger Tim Sloth Jørgensen.