Kunstnerisk ledelse forlader litteraturhus

Dårlig økonomi præger københavnske Literaturhaus. I weekenden sagde den kunstneriske ledelse op. Bygningens ejer har overtaget huset, indtil der er fundet en mere permanent løsning.

T.S. Høeg var konferencier ved åbningen af litteraturens hus i København. Omkring 100 var mødt frem. Foto: Bjarke Ørsted
Læs mere
Fold sammen

Det skulle være et litterært knudepunkt i København. Et tilholdssted for forfattere og læsere med skiftende udstillinger og gode arbejdspladser for de skrivende. Men økonomien bag københavnske Literaturhaus står ikke mål med ambitionerne.

Økonomien skranter og denne uge forlod den kunstneriske ledelse huset efter kun 13 måneder på posten. Bygningens ejer, Poul Opstrup, har overtaget roret, indtil der er fundet en mere permanent løsning.

»Alle andre literaturhuse får driftstøtte. Vi skal selv tjene pengene, så betingelserne er svære. Hvis du søger offentlige støtteordninger, kræver det enorme ressourcer, og typisk går pengene direkte til en forfatters løn. Andre gange skal støtten tilbagebetales, hvis arrangementet giver overskud,« forklarer Poul Opstrup, der købte Møllegades tidligere Metodist Kirke i 2005. Driften stod han selv for - indtil sidste efterår, hvor yngre kræfter etablerede en solidarisk andelsforening.

Ariane Veiergang og Henny Hagerup ville satse på mere »samfundsvendte« og »mere politiske« arrangementer. Blandt deres tiltag var en seminarrække om mellemøstlig kunst og litteratur, der blandt andet kom ind på den moderne islamiske filosofi samt feminisme i egyptisk litteratur.

Ifølge Poul Opstrup var arrangementerne en kunstnerisk succes. Til gengæld var de svære at tjene penge på.

»Det er hele tiden et dilemma. Man ønsker at åbne danskernes øjne for det fremmede, men der går ikke op med det økonomiske,« siger Poul Opstrup, der nu leder efter en ny kunstnerisk ledelse, der også kan få pengene til at række.

»Man skal nok være bedre til at søge om støtte, men derudover kan alle melde sig, Det er kun den binding, at det skal være et litteraturhus efter tysk forbillede, hvor der er tilbud til publikum. Derudover er der vide rammer,« siger Poul Opstrup, der ikke selv ønsker at være del af ledelsen.

»Men Literaturhaus er mit livsværk, og jeg vil gerne hjælpe til fra kulissen. Alle andre steder får man flere litteraturhuse og ikke færre. Selvfølgelig skal der også ligge et i København«.

I Dansk Forfatterforening håber næstformand, Kirsten Marthedal, at der findes en løsning.
»Ltteraturens huse er kunstneriske mødesteder, der bidrager til en formidling af den kunstneriske nerve. Der er mange, der laver litterære arrangementer i dag, men i litteraturhusene kan tingene samle sig, så nye ideer og samarbejder kan opstå«.

Red: Efter redaktionens deadline henvendte Ariane Veiergang og Henny Hagerup sig til Berlingske.
De medgiver, at økonomien bag huset var presset. At de forlod huset var dog, at præmissen for deres arbejde og engagement havde været,  at LiteraturHaus skulle være en selvejende institution og fælleseje, og at Paul Opstrup som ejer af bygningen blot var en overgangsfase. Da det ikke er lykkedes parterne at komme til enighed om en juridisk bindende overtagelsesaftale mellem LiteraturHaus a.m.b.a og Paul Opstrup, har de forladt huset.