Kunsteksperter afslører hemmeligheden bag Anna Anchers mesterværk

Der er kommet ny viden til om den store maler Anna Ancher, der snart er aktuel på Statens Museum for Kunst. Et lille billede viser sig at være kunstnerens egen kopi af hovedværket »En begravelse«.

Anna Anchers »En begravelse«, som Statens Museum for Kunst købte i 1891, viser formentlig begravelsen af Stine Bollerhuus. I forgrunden med ryggen til ses hendes sørgende mand, Per. Parret var fattigt og levede af at sælge brød i Skagen. Begravelsen foregår i en stue, der ikke tilhører parret.  Foto: Statens Museum for Kunst  Fold sammen
Læs mere
Foto: Statens Museum for Kunst

En af Danmarks mest elskede og betydningsfulde malere, skagensmaleren Anna Ancher (1859-1935), var yderst fåmælt om sin kunst. Hverken i breve, dagbøger eller i samtaler satte hun mange ord på sine værker eller tanker om kunsten.

Derfor har kunsthistorikere og konservatorer på Statens Museum for Kunst (SMK) nu kastet sig over tekniske undersøgelser af hendes billeder, med røntgenoptagelser, infrarødt lys og udtagning af små prøver af den maling, som kunstneren brugte, såkaldte nålestiksprøver, for at kaste nyt lys over den store kunstners måde at arbejde på.

»Ingen er hidtil gået i dybden med at undersøge hendes maleproces, og hun var selv meget hemmelighedsfuld omkring sin billeder. Hun vendte f.eks. sine billeder, når hun fik besøg i sit atelier, så ingen kunne se dem, før de var færdige,« siger kunsthistorikeren Mette Houlberg Rung fra Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst åbner 8. februar en storstilet udstilling med 150 malerier og pasteller –  heraf en række hovedværker –  samt 30 tegninger af Anna Ancher, og den kommer, lover museet, til at belyse nye sider af kunstneren.

Loa Ludvigsen, konservator på Statens Museum for Kunst, er i gang med undersøgelser af Skagen Museers udgave af »En begravelse«. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

De seneste uger har Mette Houlberg Rung og konservator Loa Ludvigsen været i gang med tekniske undersøgelser af to af Anna Anchers billeder, hovedværket »En begravelse« fra SMK,og den mindre version af billedet med samme titel, der tilhører Skagens Museum.

De to billeder er blevet undersøgt med forskellige teknikker, og det har vendt op og ned på opfattelsen af dem. Hidtil har man antaget, at billedet fra Skagens Museum var en skitse, som Anna Ancher malede, inden hun skabte selve hovedværket, som Statens Museum for Kunst købte på en udstilling på Charlottenborg i København i 1891, samme år som kunstneren blev færdig med billedet.

Anna Ancher fotografet i Krøyers atelier i Skagen. Hun voksede op i et indremissionsk miljø i Skagen, hvor hendes forældre drev Brøndums Gæstgiveri. Mødet med kunstnere på gæstgiveriet vakte hendes interesse for kunst. Hun blev gift med Michael Ancher, uddannede sig til kunstner og blev en del af kunstnermiljøet med rejser og fester. Fold sammen
Læs mere
Foto: Skagens Museer Ubekendt.

»Vi har undersøgt billederne med røntgen og infrarødt lys, hvor man kan se optegningerne under malingen på lærredet. Konklusionen er, at det, vi troede var skitsen til det endelige billede, viser sig at være en kopi, som Anna Ancher har lavet til sig selv, efter at hun havde solgt billedet til Statens Museum for Kunst,« siger Loa Ludvigsen, mens hun står ved siden af detn103,5 x 124,5 cm store kopi, der som en patient på et operationsbord ligger på et af de store arbejdsborde på SMKs konservatorværksted.

»Når vi gennemlyser billedet fra Skagen Museum, kan vi se, at det er malet meget sikkert op – der er ingen justeringer eller tilføjelser, som der er i hovedværket. Vi formoder, at Anna Ancher ret hurtigt havde malet det, vi kalder et efterbillede, da hun havde solgt hovedværket til SMK i 1891, og det billede beholdt hun selv hele livet. »En begravelse« fra 1891 var et stort værk og hendes første store figurmaleri, og 12 år senere malede hun et andet stort figurmaleri, »Missionsmøde ved Fyrbakken paa Skagen«. På begge billeder er der mange mennesker, og det er noget hun har kæmpet med, så det har været vigtige værker for hende,« siger Mette Houlberg Rung.

Konservator Loa Ludvigsen er i gang med en undersøgelse af Anna Anchers berømte billede, »En begravelse«, som ejes af Statens Museum for Kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Hvor Anna Ancher har malet sit efterbillede, ved man ikke, ligesom man ikke ved, om hun har malet billedet efter hukommelsen, eller mens hun havde hovedværket foran sig.

»Men jeg har svært ved at forestille mig, at hun har kunnet lave efterbilledet efter hukommelsen, for personerne på billedet står på præcis samme måde som på hovedværket. Man kan se, at det er præcis de samme personer, med de samme udtryk, på begge billeder. Det er selvfølgelig meget mindre, en fjerdedel af hovedværket, og udført meget hurtigere, men man er ikke i tvivl om, at personerne er de samme på de to billeder,« siger Loa Ludvigsen.

Saftig som en moden frugt

Anna Ancher er på mange måder en usædvanlig kunstner. Hendes forældre drev Brøndums Gæstegiveri i Skagen, og her mødte hun tidligt kunstnere og forfattere som Holger Drachmann, Georg Brandes og Michael Ancher, som hun blev gift med. Det var Michael Ancher og hans ven, kunstneren og museumsmanden Karl Madsen, der hjalp hende i gang med at tegne og male. Dengang kunne kvinder ikke blive optaget på kunstakademiet, så hun gik i stedet fire vintre i træk på Vilhelm Kyhns Tegne- og Maleskole for kvinder i København. Hun debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 1880 og fik ros. Hun blev fra starten af karrieren anerkendt, fordi hun kunne noget særligt med farverne og lyset.

Infrarødt foto af Anna Anchers hovedværk, »En begravelse«. Billeder viser kunstnerens optegninger til maleriet. Sammenligner man med det endelige værk, kan man se, at Anna Ancher har ændret flere elementer i kompositionen, bl.a. har pigen i midten fået længere kjole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Loa Ludvigsen, Statens Museum for Kunst.

Udstillingen på SMK sætter fokus på den reducering af billedrummet, de radikale farvevalg og den intense brug af lyset, der kendetegner Anna Anchers kunst, og som betød, at hun kunstnerisk var forud for sin tid. »Anna Ancher er ikke bare  den mest »moderne« af malerne fra Skagen, hendes kunst rækker langt ind i det 20. århundrede,« skriver museet i sin foromtale af udstillingen.

Denne pastel, »Studie af sypigens hoved«, er et eksempel på, at Anna Ancher var forud for sin tid og brugte lyset og forenklingen af motivet på en ny måde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Statens Museum for Kunst.

»Noget af det, vi sætter fokus på, er den forenkling, som Anna Ancher stod for og skilte sig ud med. Hun reducerede i høj grad sine motiver. I 1889 var hun i Paris og blev undervist af Puvis de Chavannes, som netop stod for en forenkling og havde noget statuarisk (statueagtigt, red.) over figurerne i sine billeder. Anna Anchers komposition med en enkelt person over for en persongruppe, som man ser i flere af hendes billeder, er også typisk for ham. I »En begravelse« forenkler hun rummet meget, og det viser, hvor moderne hun var. Hun arbejder med at reducere virkeligheden, og vi prøver i udstillingen af vriste hende lidt ud af naturalismen og over i noget, som er meget mere moderne,« siger Mette Houlberg Rung.

Den svenske maler Oscar Björck beskrev i 1929 i et brev til museumsmanden Karl Madsen sin beundring for Anna Ancher på denne måde: »Hun er som et solskin og i hendes malerier findes noget, som ingen af os andre ejer i samme grad. En stille hengivenhed i opgaven og en kolorit, der er så mættet og saftig som en moden frugt.«

Anna Anchers maleri »Studie af sypige i blåt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Skagens Museer.

»Hun arbejdede lige siden begyndelsen af 1880erne meget med lyset, og det er også et tema i udstillingen,« siger Mette Houlberg Rung.

»Hun er lysets maler. Hendes lys er blevet opfattet som et meget naturalistisk lys, men der kan måske også ligge nogle andre betydninger i lyset i hendes billeder. Når man kigger på lyset i »En begravelse«, som falder ind på præsten og kisten, så er det nærliggende at tænke på, om der er en form for guddommelighed i billedet. Det er hidtil blevet afvist, men måske skal man revurdere opfattelsen af Anna Ancher.«

Mette Houlberg

»Det særlige ved Anna Ancher var, at hun var meget mere radikal end de andre Skagens-malere. Hun forenkler sine motiver, bruger nogle større farveflader og arbejder mere intens med farverne. «


Var det hendes bevidste arbejde med lyset, der gjorde hende til en moderne maler?

»Hun malede, da det moderne gennembrud fandt sted, og det var skagensmalerne en del af. De begyndte at skildre virkeligheden, som den så ud. De stod foran motivet og forsøgte at gengive det, som de så det, og de forsøgte ikke at forskønne det, de malede. De arbejdede også meget bevidst med at fange lyset. Det var et udtryk, som de bl.a. fandt hos impressionisterne i Paris. Det særlige ved Anna Ancher var, at hun var meget mere radikal end de andre skagensmalere. Hun forenkler sine motiver, bruger nogle større farveflader og arbejder mere intens med farverne. Skagensmalerne var moderne, fordi de lagde sig op ad naturalismekn, men Anna Ancher går et skridt længere og skaber nogle værker, som ikke kun tager udgangspunkt i virkeligheden, men faktisk går et skridt videre. Hendes billede »Studie af en sypige i blåt« er et godt eksempel på det. Her er pigens hår mørkeblåt, og hendes gule farver er næsten helt syrlige. Det er et sindssygt modigt værk. Man ser ikke de øvrige skagensmalere gøre noget tilsvarende. Det gjorde man første meget senere i dansk kunst, men Anna Ancher gjorde det i 1890. Hun er en ener i dansk malerkunst, som virkelig fornyede maleriet.«

Udstillingen om Anna Ancher åbner 8. februar og slutter 24. maj. Den vil derefter over sommeren blive vist på Skagens Museum og senere på Lillehammer Kunstmuseum.