Kulturminister afviser mediechefs usædvanlige ønske for landets aviser: »Det er mit svar«

Ifølge den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, bør den socialdemokratiske regering udfase den omfattende millionstøtte til landets medier. Men det kommer ikke til at ske, bedyrer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun varsler til gengæld en omfordeling af mediestøtten, når regeringen torsdag formiddag præsenterer sit længe ventede medieudspil.

På et pressemøde hos Dagbladet Ringsted vil kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag formiddag løfte sløret for regeringens medieudspil. Udspillet har været længe undervejs. Søren Bidstrup

Selv den mest forsinkede DSB-lokomotivfører ville formentligt rynke på brynene over den stærkt skredne tidsplan for regeringens længe ventede medieudspil.

Men torsdag formiddag – efter et coronaudfordret og langvarigt tilløb – er kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nu endelig klar til at præsentere den socialdemokratiske regerings samlede medieudspil.