Kulturklippekort, Stine Pilgaard til folket og mere Frøsnapper: Sådan vil kulturlivet bruge Folketingets 700 millioner

Et politisk flertal er klar med en sommerpakke på 700 mio. kr. til blandt andet kultur- og naturoplevelser over sommeren, men ingen ved endnu, hvor pengene lander, og hvad de skal bruges på. Her er kulturlivets egne bud.

»Man burde også gøre litteratur tilgængeligt på en anden måde – for eksempel ved at give unge mennesker et par bøger, de kan læse i deres sommerferie,« siger Jane Sandberg. Celina Dahl

En bred vifte af goder og kolde kontanter bliver strøet ud over befolkningen, så landets økonomi kan blive sparket i gang.

Feriepenge bliver udbetalt, personer på overførselsindkomst får en skattefri check på 1.000 kroner, og dagpengeperioden bliver forlænget med yderligere to måneder.