Alle ved, at frisører har fingeren på pulsen. Det ligger nærmest i faget. De lytter til vores bekymringer og sårbarheder, mens vi sidder der og taber håret, og tænker helt sikkert deres.
»Ved du,« spurgte min frisør pludselig i går, »hvad den vigtigste trend er lige?«
»Ingen anelse,« svarede jeg, »fortæl mig det.«
»Det er en modtrend,« svarede han. »Alle er ved at segne under stress og tempo, og vi søger desperat efter de værktøjer, der kan sætte farten ned og finde ægtheden frem igen.«
Tidens trend er modstrøm. Det gav jeg frisøren ret i, med saksen for struben. Noget handler om vores arbejdsliv. Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? Ledelsesrådgiveren Christian Ørsted beskriver i bogen »Livsfarlig ledelse«, hvordan vi de sidste 100 år har udviklet psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang.
Men de har også vist sig at have en uhyggelig slagside med myter om at løbe hurtigere, springe højere og skabe bedre præstationer.
Frisøren har ret i, at modtrenden mod tilværelsens hamsterhjul – tæt forfulgt af klima og modstand mod indvandring - er tidens vigtigste trend.
Sandheden er, at vi alle er ofre for dem. 1400 dør af stress hvert år, og mon ikke kreativiteten, innovationen og menneskelige balancer dybest set styrtdykker i disse år?
Modtrenden har mange gode stemmer. Eksempelvis Svend Brinkmann, der er blevet kaldt tidens vigtigste intellektuelle, og hvis bestsellere og foredrag alle kredser om det samme vigtige budskab: At stå fast stå fast og gøre op med tidens hamsterhjul. Speciallægen Imran Rashid, der skriver spændende bøger om, hvordan vi får et sundere digitalt liv. Budskabet: At brugen af smartphones er blevet en ubevidst handling, der påvirker vores hjerner i sådan en grad, at brugen ændrer hjernen, ødelægger søvnen og påvirker forholdet til andre mennesker. For slet ikke at tale om bonderøven Frank, der fælder poppeltræer, og Rane Willerslev, der har sat sig for at introducere noget så vigtigt som nærvær på Nationalmuseet.
Så frisøren har ret i, at modtrenden mod tilværelsens hamsterhjul – tæt forfulgt af klima og modstand mod indvandring - er tidens vigtigste trend. Nedenunder ligger faktisk også en god del forskning. Den tyske filosof Hartmut Rosa beskriver vor tids samfund som et »accelerationssamfund«, hvor fart er et centralt element, og hvor mennesker i dag skal nå flere og flere ting på kortere tid.
Helt konkret taler Rosa om fart på tre måder. For det første teknologisk acceleration, som ses inden for transport, kommunikation og produktion. For det andet acceleration af social forandring, der betyder, at vi ikke længere kan stole på vores erfaringer og forventninger.For det tredje acceleration af livets tempo, som betyder, at vi aldrig føler, vi har tid nok til noget af det, vi laver, men hele tiden opfatter tiden som en knap ressource.
Og så var tiden sjovt nok gået i salonen. »Hvordan vinder man kampen,« spurgte jeg på vej til døren.
»Du kan slet ikke vinde,« svarede frisøren. »Hele samfundet er skruet sådan sammen, at du hele tiden skal løbe hurtigere og hurtigere og fremstå bedre og bedre, hvad enten det gælder dit arbejdsliv, din partner eller noget helt tredje. Du kan ikke engang spille uafgjort«, sagde han og hjalp mig jakken på. »Din hjerne er oppe imod verdens største virksomheder og verdens klogeste, kunstige intelligens. Så når du er færdig med én bunke opgaver, har du bare skabt en ny.«
»Hvad gør du selv,« spurgte jeg så?
»Klipper langsomt,« svarede han. »Kunne du slet ikke mærke det?«
