Krævende film er fyldt med smukke billeder

Som en arkæolog graver Tacita Dean med historien om Antigone i vores fortid og underbevidsthed. Glyptoteket viser nye værk af den britiske billedkunstner, som voksede op med en søster, der hed Antigone.

Optagelser af en solformørkelse er et tilbagevendende element i Tacita Deans film »Antigone«, som Glyptoteket viser frem til 23. februar. Solformørkelsen angiver tiden i filmen og refererer til »naturens blindhed«. Pressefoto

Forbrugeroplysning: Hvis man ikke holder af prætentiøse kunstfilm med lange langsomme passager, gentagne sekvenser af et tog, der roligt kører over en jernbanebro, filosofiske dialoger, som det er vanskeligt at opfatte, også fordi lyden ikke er optimal, en dunkel fortælling med mytologiske referencer – hvis man ikke gør det, er Tacita Deans film »Antigone« nok ikke noget, man skal bruge sin tid på. Så hellere den fantastiske udstilling om oldtidsbyen Palmyra for slet ikke at tale om Glyptotekets storslåede samlinger.

Hvis man derimod synes, at prætentiøs er et positivt begreb, at billedkunst gerne må være en intellektuel udfordring, og at det er fascinerende med en klipperytme, der er den stik modsatte af en underholdende voldsfilm på Netflix, så kan Tacita Deans en time lange film anbefales.