Fortidens skæbner bliver levende i Glyptotekets fremragende udstilling om oldtidsbyen Palmyra

Museet på Dantes Plads er gået adskillige skridt videre med nye lyde og nye billeder på historien.

Ligesom de antikke græske og romerske statuer var farvelagte og ikke ophøjet hvide, som mange gennem århundreder troede, var det også tilfældet med gravfigurerne i Palmyra. Sådan forestiller forskere sig i dag, at »Skønheden fra Palmyra« har set ud, da hun for henved 2000 år siden blev begravet. Cecilie Brøns og Lars Hummelshøj

Med sin nye udstilling – »Vejen til Palmyra« – tager Glyptoteket et interessant skridt mod en tidssvarende levendegørelse af antikken. Et nyt formidlingsgreb lå allerede i svøb i udstillingen »Middelhavshorisonten«, som med en stort anlagt fortælling om oldtidens indre marked i årtusinderne før vor tidsregning markerede genåbningen i 2006 af museet på Dantes Plads.

Indbyggerne i Palmyra satte små skulpturer op ved gravene. Forskere ved ikke med sikkerhed, om det var portrætter af de døde – men denne sten hedder i hvert fald »Salmat og hendes mor«. Glyptotekets stifter, Carl Jacobsen, erhvervede mellem 1882 og 1886 flere end 100 gravminder fra Salmyra. Cecilie Brøns og Lars Hummelshøj

Higer og søger

Nu er museet gået adskillige skridt videre med forskellige former for visualiseringer af historien, med stemmer, der gør fortidens skikkelser mere nærværende, end deres gravmæler sædvanligvis gør, og med lydene af indbyggernes og de besøgendes stemmer i oasebyen Palmyra, der havde sin storhedstid et par hundrede år efter Kristi fødsel. Siden blev byen gemt af det fygende sand, der billedligt tager imod museumsgæsten. Palmyra blev genopdaget i 1700-tallet – og med til byens skæbne hører de omfattende ødelæggelser af fortidsminder, som IS gennemførte i 2015 og 2017. Ved den lejlighed blev et lokalt museum også ødelagt.