Den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan skal hyldes med en statue midt i København.
Det mener Det Konservative Folkeparti i København, der har fremsat et forslag om at sætte 600.000 kroner af til at opsætte en statue, der skal hædre den amerikanske præsident og markere 75-året for Danmarks befrielse.
»Vi har lavet det forud for 4. maj, fordi vi gerne vil markere befrielsen, og at Danmark har levet 75 år i frihed. Vi kunne ikke fejre det fysisk på grund af covid-19, så vi tænkte, om der var en anden måde, vi kan fejre befrielsen på, og der synes vi, at vi kan hædre en af dem, der har været med til at sikre, at Danmark og København kan leve i frihed. Vi har set på, hvem der har betydet meget. Churchill har allerede en statue, men afslutningen på Den Kolde Krig har i den grad været en milepæl, så vi synes, det er passende, at også Reagan får en statue,« siger Jakob Næsager, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Københavns Kommune og sidder i Teknik- og Miljøudvalget.
De Konservative er ikke de første til at foreslå, at der skal opføres en Reagan-statue i København. Den tidligere Venstre-minister Søren Pind, der også er formand for interesseorganisationen Det Danske Ronald Reagan-selskab, har flere gange advokeret for en statue af den amerikanske præsident i Københavns gademiljø.
I 2018 kunne Berlingske forælle, at Søren Pind forsøgte at slå en handel af med overborgmester Frank Jensen (S) ved at stemme for et forslag om overvågning i bytte for at få opført et mindesmærke for Reagan i København.
Forskellige opfattelser af historien
Allerede dengang skabte forslaget debat. Tidligere Enhedslisten-politiker Pelle Dragsted skrev i et debatindlæg i Information, at forslaget var et symbol på, at højrefløjen mangler et selvopgør med de forbrydelser, der blev begået under Den Kolde Krig. En debat, der tapper direkte ind i de sidste ugers diskussioner om, hvad man skal stille op med historien.
»Hvis der skal bygges et mindesmærke for Reagan, bør det være en skamstøtte for hans støtte til drabene på titusindvis af fagforeningsmedlemmer, advokater, præster og menneskerettighedsforkæmpere. Sådan et mindesmærke kunne måske være en påmindelse til højrefløjen om aldrig igen at lukke øjnene for vennernes forbrydelser,« skrev Dragsted i debatindlægget.
De sidste uger er statuer af slavehandlere blevet revet ned verden over i kølvandet på Black Lives Matter, og debatten om, hvorvidt man skal varedeklarere statuer eller omdøbe vejnavne, har kørt. Men det ændrer ikke noget for Næsager, der siger, at »de ikke lader sig forskrække af debatten om nedrivninger af statuer og vejnavne«. Og han mener ikke, at Reagans handlinger i Mellemamerika betyder, at man ikke skal hædre ham.
»Ingen mennesker er helgener, han er menneske på godt og ondt. Vi har også i København et Nobelpris-kvarter med Mother Theresa og Nelson Mandela repræsenteret, og de var heller ikke lutter helgener. Det havde da været rarest, at de handlinger ikke havde været der, men vi lader os ikke forskrække, for afslutningen på Den Kolde Krig er værd at fejre,« siger Jakob Næsager.
Forslaget skal drøftes på et møde i Københavns Borgerrepræsentation 24. juni.
