Københavns nye vartegn er kåret: »Højt, men ikke højtragende«

Berlingskes læsere har kåret Rundetårn som byens nye vartegn. Flere fremhæver, at bygningen ligner byens befolkning.

Rundetårn i København
Rundetårn i København Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kan hele byens folkesjæl indlejres i én enkelt bygning?

Man skulle næsten tro det, efter at et overvældende flertal af Berlingskes læsere har kåret Rundetårn som byens nye vartegn. Den karakteristiske bygning, der blev opført af Christian IV i 1642, modtog 30 procent af stemmerne i avisens afstemning. Flere begrundede deres valg med, at bygningen er ydmyg og dog personlig.

»Rundetårn er så dansk som noget: Smukt, praktisk og fiffigt udtænkt, uden at være prangende. Det er højt, men ikke højtragende. Og så kan man cykle op til toppen,« som en læser skrev.

Peter Olesen, der er forfatter til mere end 20 bøger om hovedstadens arkitektur, er helt enig i, at Rundetårn er noget særligt - måske også særligt dansk.

»Det er så dejligt utivoliseret, hviler helt i sig selv uden nogen form for gøgl,« siger Peter Olesen, der kalder turen op i tårnet en af de »absolut største og bedste københavneroplevelser«.

»Rundetårn er en stor, tung, bastant bygning, som egentlig ikke gør meget væsen af sig, ikke rager meget op og ikke ses fra mange vinkler i byen. Men når man kommer tæt på, fascinerer den med sin tyngde og sin smukke form. At komme op i den, vejen op og udsigten oppe fra er alle anstrengelserne værd«.

Byen, der blev en konge værdig

Kåringen af byens vartegn blev tidligere på sommeren igangsat af AOK. Ifølge Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, skulle konkurrencen sætte fokus på det, der gør landets hovedstad til noget særligt.

»For os er København den fedeste by at spise, drikke, elske og leve i. Byen rummer mere end 850 års kulturhistorie og er et vidnesbyrd om den historiske sammenhæng, vi indgår i som folk,« siger Anne Sophia Hermansen, der også er svært glad for kåringen af Rundetårn.

Peter Olesen, forfatter

»Det er så dejligt utivoliseret, hviler helt i sig selv uden nogen form for gøgl«


»Bygningen er et sneglehus, en stjerneborg og et udsigtstårn, og den minder os om, at Christian IV drømte om at gøre København til mere end bare en by. Den skulle også være en konge værdig. Han byggede Rundetårn, så han kunne kigge på stjerner og ud over en by, der efterhånden var blevet til at holde ud at se på. Bortset fra Rundetårn opførte han også Trinitatis Kirke, Regensen, Børsen, Holmens Kirke, Nyboder og Rosenborg Slot, så man kan sige, at han erstattede sine mange militære nederlag med arkitektoniske sejre«.

Det oplagte valg

I alt 3.084 læsere deltog i konkurrencen om at kåre Berlingskes nye vartegn. Ud over Rundetårn var der også stemmer til Tivoli, byens cykler og Københavns Rådhus. Derudover kom der i sidste øjeblik en del stemmer til Middelgrundens Vindmøllepark.

Holger Dahl, der er arkitekt, forfatter og Berlingskes arkitekturanmelder, er dog meget glad for kåringen af Rundetårn.

»Som med alle af Christian IVs bygninger taler det til barnet i os: Den bevidsthedsudvidende sneglegang, den klare cylindriske form og den mystiske hjerte-rebus udenpå er bare tre elementer, der hver især ville være attraktioner i ethvert andet byggeri. Tårnet stod færdigt i 1642, som en del af Trinitatis Kirke, og har aldrig været tænkt som kirketårn, men var fra starten et observatorium. Det overlevede mirakuløst både ildebrande og bombardement (sådan da) og står der stadig - lige midt i Kongens København, som en af de sjældne turistattraktioner, de indfødte heller aldrig bliver trætte af,« har Holger Dahl skrevet i sin omtale af Rundetårn.

Han suppleres af Anne Sophia Hermansen:

»Den dag i dag er Rundetårn noget af det mest fascinerende ved København, og hvis man bevæger sig op på toppen, forstår man, hvad det var, Christian IV drømte om - at København skulle have largesse, galore, storhed. Det er lykkedes. Derfor er det oplagt, at Rundetårn nu er kåret som Københavns vartegn«.