Store gule plancher pryder de hvide vægge. Én planche fortæller, at Danmark hører til blandt nogle af verdens lykkeligste lande. En anden fortæller, at københavnerne er de lykkeligste i Danmark.
En tredje fremsætter en række bud på, hvad der kan være udslagsgivende for københavnens sejr i lykkens kapløb: Christiania, Strøget og cykelstierne. Dette må siges at være første skår i glæden over, hvad der ellers lød som en fremragende idé. For er der nogensinde nogen københavnere, der er blevet lykkeligere af netop de tre ting?
Del: