»The Simpsons« dropper hvide skuespilleres stemmer til farvede figurer

Seerne af den populære animationsserie skal vænne sig til lyden af nye stemmer. En beslutning, der vækker kritik i det politiske landskab herhjemme.

Racedebatten i USA er nu nået til »The Simpsons«.

Den populære animationsserie om familien Simpson med far Homer i spidsen har i de mere end 30 år, serien har løbet over skærmen, ofte brugt hvide skuespillere til at lægge stemme til farvede figurer. Men det skal være slut nu.