Folkekirken har generelt bedre fat i danskerne, end folk almindeligvis tror. Alligevel er juleaften stadig den aften på året, hvor flest går i kirke, og det er da også nemt at forstå. Julen er den store fest, og der er både dejlig mad og gaver, når man har været henne i kirken. Så den ene dag om året kan de fleste godt komme af sted.
De andre dage er det lidt sværere. Selv om man egentlig gerne ville gå i kirke lidt oftere, så kniber det tit der om søndagen, hvor man både skal hakke grene og drikke kaffe og mange andre vigtige ting.
Jeg vil ikke blande mig i læsernes forhold til kirken som institution, men jeg vil gerne opfordre alle – uanset ståsted – til at gå lidt mere i kirker! Sådan helt fysisk ind i bygningerne: Tag fat i døren og hiv. Træd indenfor, og sig lige så stille: Wow! For det er som regel det, man får lyst til at sige i stort set alle de kirker, der findes i Danmark. Om de er store eller små, om de er gamle eller nye, så er bare den helt stilfærdige oplevelse af at sætte sig ned og lade rummets ro sive ind i kroppen velgørende som en god nats søvn.
Åbne døre
Næsten alle kirkerne er åbne hver dag året rundt. Man KAN bare gå derind. Uden forudgående aftale eller noget. Man kan for eksempel en helt almindelig grå onsdag gå ind i Grundtvigskirken på toppen af Bispebjerg Bakke og få sig en ordentlig rumsnaps: En berusende rumoplevelse i en kirke, som er både minimalistisk og teatralsk. Både behersket og alt for meget på en gang – men i sin grundtone helt suveræn som markant og udtryksfuld arkitektur, der ovenikøbet formår at integrere bakketoppen og blive pejlemærke og anker for en hel bydel.
Kirken er tænkt som en mindekirke for N.F.S. Grundtvig og skulle oprindeligt bygges for indsamlede midler. Det tog 20 år at bygge den, og den stod færdig i 1940. Den blev tegnet af P.V. Jensen Klint, som var en mand med mange talenter: Ingeniør, kunstmaler, matematiker og arkitekt. Han havde J.D. Herholdt som lærer, og af ham lærte han, at man i arkitekturen først og fremmest skal tage udgangspunkt i sin egen bygningskultur og ikke lave forlorne efterligninger af bygninger fra andre lande. Denne tanke tog Klint til sig, og han blev med tiden selv en stærk eksponent for en national arkitektur - i prunkløse materialer anvendt med et nærmest uendeligt raffinement. Grundtvigskirken er stor som en katedral, men er i sin form modelleret over en dansk landsbykirke. Med en front, der ligner et kæmpestort orgel, står den der på bakken midt i bebyggelsen, Klint også tegnede, og som hedder præcis det: På Bakken.
Selve kirkerummet er overvældende som en gotisk katedral: smalt og uendeligt højt. Båret af kraftige søjler og med smalle teglribber under hvælvingerne. Og alt er stadig i gul tegl. Ifølge kirkens egne oplysninger blev der brugt fem millioner mursten til kirken – og de er lagt pænt, skulle jeg hilse at sige.
Gule mursten
Kirken er udelukkende bygget i gule mursten. Men hvilke mure de sten dog skaber! Hele kirken er som et festfyrværkeri i udnyttelse af den gule tegl. Fra indgangens orgelfront og borterne omkring de tre indgangsdøre – hvor Klint laver »snydeperspetiv« med de to yderste døre og lader deres riflede kanter pege udad, så øjet tror, at kirken er bredere end den egentlig er – til det storslåede, men venlige indre.
Selve kirkerummet er overvældende som en gotisk katedral: smalt og uendeligt højt. Båret af kraftige søjler og med smalle teglribber under hvælvingerne. Og alt er stadig i gul tegl. Ifølge kirkens egne oplysninger blev der brugt fem millioner mursten til kirken – og de er lagt pænt, skulle jeg hilse at sige. Hver enkelt bort, hver enkelt bygningsdel er muret med den yderste præcision, og selv om stenene er håndstrøgne, som det hedder, får de nogle steder i deres reliefvirkninger noget maskinelt over sig, der får en til at tænke, at det må være Grundtvigskirken, der er den store inspiration for Per Kirkebys murstensskulpturer – selv om han brugte røde sten. Kirkeby voksede op her på Bispebjerg og blev begravet fra Grundtvigskirken, da han døde i 2018.
Gulvene er også i mursten – og trapperne, hvælvingerne, sidegallerierne og selv prædikestolene. Kun dørene er i træ, og så de stole, som Jensen Klints søn, den navnkundige møbelarkitekt Kaare Klint, tegnede til kirken.
Gå på opdagelse
Dette var blot én oplevelse, og den er stor, fordi Grundtvigskirken virkelig er speciel, men jeg vil opfordre alle til at være lidt dristige. I Københavns kommune er der 81 kirker – altså nok til halvandet års udflugter, hvis man tager en om ugen. Som københavnersnude kan jeg kun ønske god fornøjelse – og god jul.
