En af Danmarks mest fremtrædende kunstnere gennem et halvt århundrede Bjørn Nørgaard retter nu en skarp kritik mod den provokation, som Katrine Dirckinck-Holmfeld, institutleder på Kunstakademiet, fredag tog ansvar for.
Sammen med flere andre anonyme kunstnere smed hun en gipsbuste af Frederik V, der grundlagde akademiet, i Københavns Havn.
Aktionen, der ifølge gerningsmændene er en protest mod Danmarks koloniale fortid og deltagelse i slavehandelen, er blevet kaldt både kunstværk og hærværk. Fredag fik den konsekvenser for Katrine Dirckinck-Holmfeld, som blev bortvist fra sin arbejdsplads.
»Denne taktik med at udrydde vores hukommelse, så vi glemmer, hvem vi er, og hvorfra vi kommer, ligner ISIS' bortsprængning af Buddha-figurer og Palmyra-ruinerne,« skriver Bjørn Nørgaard i Politiken med henvisning til den islamiske terrorgruppes katastrofale ødelæggelser af verdenskulturarv.
Det er Akademiraadet, statens rådgivende organ i billedkunstneriske og arkitektoniske spørgsmål, som ejer den nu ødelagte buste, der stod i akademiets festsal på Kongens Nytorv.
Professor og hesteslagter
Bjørn Nørgaard er tidligere professor på Kunstakademiet. I 1970 blev han selv midt i ungdomsoprørets tid landskendt for en provokerende kunsthappening, da han på en mark ved Kirke Hyllinge i Hornsherred slagtede en hest i protest mod Vietnamkrigen, og senere er han blandt andet kendt for sine skulpturer og de 17 gobeliner om Danmarks historie ophængt på Christiansborg.
»Denne såkaldte aktion er (...) helt i overensstemmelse med tidsåndens nyliberale konkurrencestat. Historie og kunst er uden værdi og kan uden videre smides i havnen,« skriver Bjørn Nørgaard og fortsætter:
»Den vigtigste egenskab ved tingene er, at de er der. At destruere dem er at censurere fortiden for fremtiden. Denne aktion hindrer kommende generationer af kunstnere i at tage dette opgør med historien.«
Denne aktion bekræfter, hvad vi allerede ved: Vi er ikke blevet klogere, kun lidt dummere.Bjørn Nørgaard
»Kun at se fortiden på godt og ondt med vor tids øjne er ikke at lære, men at dømme. En kunstnerisk aktion, som sætter værdier på spil, skal afgørende rykke vores opfattelse af livet og kunsten. Denne aktion bekræfter, hvad vi allerede ved: Vi er ikke blevet klogere, kun lidt dummere,« skriver Bjørn Nørgaard.
Akademiraadet har politianmeldt hærværket mod busten, der er en gipsafstøbning efter en original udført af den franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly i 1754, som også står bag den berømte rytterstatue af Frederik V på Amalienborg Slotsplads.
Den anonyme kunstnergruppe er bredt blevet fordømt for aktionen. Efter flere dages tavshed tog Kunstakademiets rektor, Kirsten Langkilde, sent fredag afstand fra ødelæggelsen af kongebusten.
»Tyveri og hærværk er kriminelle handlinger – uanset konteksten. Det er på ingen måde acceptabelt, og jeg vil gerne understrege, at jeg tager skarpt afstand fra tyveriet og hærværket mod busten af Frederik V,« skriver rektoren i en pressemeddelelse og understreger, at Kunstakademiet ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Men aktionen har fået støtte fra enkelte. To danske kunstnere, Uwe Max Jensen og Kristian von Hornsleth, sagde forleden til Berlingske, at aktionen er et kunstværk, men de var til gengæld ikke enige om, hvorvidt det er et godt kunstværk.
»Ligesom Sofie Linde får kunstnerne skabt en diskussion om vores historiske arv. De får skabt et fokus på kolonialisme, slaveri og overgreb, ligesom de får italesat, at vi ikke i dag gider at snakke om det. På en måde er det smukt, at man uden videre skruer skulpturen af og sparker den i vandet,« sagde Kristian von Hornsleth.
Uwe Max Jensen var ikke enig:
»Kriminelt hærværk kan principielt godt være et kunstværk, men personligt har jeg det skidt med, at man ødelægger kulturarven,« sagde han.
Berlingske har både fredag og lørdag forgæves forsøgt at få Katrine Dirckinck-Holmfelds kommentar til sagen, men hun er ikke vendt tilbage.
