Keira Knightley dropper sexscener med mandlige instruktører: »Hun bliver den første i en lang række«

Skuespilleren Keira Knightley sætter foden i jorden. Hun vil vende ryggen til de sexscener, som er fast inventar i mange Hollywood-film. Og skulle det ske, at hun ombestemmer sig, har hun et ufravigeligt krav: Instruktøren må ikke være en mand.

Arkivfoto: Keira Knightley vil ikke længere spille sexscener på film. Det kan kun komme på tale, hvis instruktøren ikke er en mand. NEIL HALL

Det har vakt opsigt verden over.

Den britiske skuespiller Keira Knightley – kendt fra blandt andet »Pirates of the Carribean« og »Stolthed og Fordom« – har i podcasten »the Chanel Connects« bekendtgjort, at hun ikke længere vil lave sexscener på film. Et ønske, hun nu har fået skrevet ind i sine kontrakter.