Denne tekst har været underlagt en undersøgelse for plagiat. Der er ikke fundet eksempler på plagiat eller mangelfuld kildehenvisning i den pågældende tekst, men Berlingske kan ikke udelukke, at det er tilfældet. Berlingske beklager og henviser til den fulde undersøgelse, der kan læses her.
Der findes et citat af den amerikanske standupkomiks intelligentsia, den afdøde George Carlin – et citat, der nogenlunde kan oversættes til følgende: Man må aldrig undervurdere dumme menneskers magt, når de følges ad i store grupper. Et citat, hvis validitet jeg uventet fik bekræftet, da jeg i sidste uge tog til gallapremiere på Quentin Tarantinos niende (og stærkt anmelderroste) film »Once Upon A Time In Hollywood« i Imperial i København.
Som rigtig mange, måske de fleste andre til sådan et rød-løber-arrangement, var min ledsager og jeg med på et free ticket ride blandt enkelte politikere, en masse kendisser fra film og TV og sidst, men desværre ikke mindst, vor tids nye kapitalismeguder, de såkaldte bloggere og influencere.
Nu vil den velinformerede og årvågne læser måske tænke, at skribenten ikke skal komme for godt i gang med at feje for andres dør; jeg er selv ofte blevet kaldt både b- og i-ordet, alene fordi jeg har mange følgere på Instagram, men det er altså noget, jeg helst vil frabede mig, for som Politikens kommentator Kristian Madsen ytrede på Twitter tilbage i april: »Hver gang jeg læser om influencere, føler jeg mig som en aldrende dragonofficer i Østrig-Ungarn, der ser min verden styrte i grus og bare har lyst til at sætte mig i biblioteket med Goethe og en flaske sherry.«
Denne opfordring tillader jeg mig at rette direkte til børnehavenarcissisterne selv – forlad salen næste gang, hvis I ikke kan finde ud af at opføre jer som de civiliserede, voksne mennesker, I burde være i jeres alder!
Sådan har jeg det også; særligt efter at jeg har oplevet at få halvdelen af en – hvad der kunne have været stor – filmoplevelse ødelagt ved at befinde mig i smørhullet af, hvad der åbenbart må have været biografsalens hovedregion for forkælede, respektløse voksenmøgunger, der højlydt plaprede eksplicit om private forhold, fumlede rundt med tasker og drinks og viftede med oplyste telefonskærme uden at tage det mindste gran hensyn til kunsten og den forsamling, de var en del af.
Ud over det faktum at jeg ikke genkendte et eneste af ansigterne, var der ikke noget at tage fejl af; de lagde ikke skjul på, hvem de var, og at de udelukkende var dukket op for at blive set. Så langt kan min sans for fuzzylogik til nøds strække sig, selvom privilegieblindheden og blasertheden i forbindelse med at modtage gallapremiereinvitationer overgår min måske arkaiske forstand. Men – og denne opfordring tillader jeg mig at rette direkte til børnehavenarcissisterne selv – forlad salen næste gang, hvis I ikke kan finde ud af at opføre jer som de civiliserede, voksne mennesker, I burde være i jeres alder!
Personligt kender jeg enkelte bloggere og influencere, som absolut ikke har forvandlet sig til utaknemmeligheden selv. Men noget kunne efterhånden tyde på, at majoriteten af disse virksomhedsspytslikkere, som er med til at undergrave enhver form for håndgribelig og transparent markedssøkonomi ved at få smidt gratis luksus i nakken, udgør et tragisk eksempel på den menneskelige dannelses ultimative forfald.
George Carlin havde ret: Den grænseløse mangel på respekt er født ud af dumhed, og den tog magten over min aften i Imperial.
