Kasper Holtens plan: »Vi skal have flere af de store forestillinger, andre ikke kan lave«

Samtidig med, at Det Kongelige Teater skal spare 48 mio. kroner de næste fire år, vil Kasper Holten sætte antallet af forestillinger på de store scener op med ca. 100 pr. sæson og få 100.000 flere gæster i teatret. Berlingske har som de første talt med teaterchefen om hans samlede plan for nationalscenens fremtid.

bmr
Kasper Holten vil have Det Kongelige Teater ud af offerrollen. Han vil have flere forestillinger på de store scener og 100.000 flere gæster i teatret. Og han er ikke bleg for at indrømme, at det kræver, at alle løber hurtigere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Winther

Kasper Holten har sat sig selv og Det Kongelige Teater på en opgave, der umiddelbart lyder umulig. Han vil gøre en spareplan til en vækststrategi.

Samtidig med, at Det Kongelige Teater over de næste fire år skal spare 48 mio. kroner, vil Kasper Holten sætte antallet af forestillinger på de store scener op med ca. 100 pr. sæson og få 100.000 flere gæster i teatret.

Det bliver mere end svært, erkender han. Men det er nødvendigt, hvis teatret skal bevare sin legitimitet og medarbejderne genvinde noget af den arbejdsglæde og entusiasme, som de senere års spare- og fyringsrunder har tæret på.

»Vi må ud af offerrollen. Vi kan ikke sidde og vente på den næste sparerunde og brokke os over, at det var bedre i gamle dage. Vi skal i højere grad tage magten over vores egen fremtid,« siger han.

»I stedet for de seneste års nedadgående spiral, hvor besparelser har ført til en ond spiral af fyringer og færre store forestillinger, må vi arbejde os ud af krisen. Jeg taler med selvtillid på teatrets vegne, både dette teater og kunstformen som sådan.«

De godt fem måneder, Kasper Holten har siddet i chefstolen på Det Kongelige Teater, har han brugt på at lægge en udførlig strategi for teatrets virke de kommende år. Mere præcist frem mod 2023, hvor nationalscenenfylder 275 år.

Og nå ja, så har han også lige brugt lidt tid på at sætte Mozart-forestillingen »Amadeus« op på Gamle Scene, hvor den har solgt flere end 45.000 billetter.

Det var et lykkeligt tilfælde, at Kasper Holten som noget af det første efter tiltrædelsen som chef for Det Kongelige Teater skulle instruere »Amadeus« på Gamle Scene. Forestillingen har solgt flere end 45.000 billetter. Foto: Niels Ahlmann Olesen  Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN.

Et herligt og heldigt tilfælde, for opsætningen var planlagt længe før nogen vidste, at Kasper Holten skulle være teaterchef.

»Men det bekræfter mig i, at der i disse år er en voksende appetit på at opleve noget i fællesskab med andre mennesker. Jo mere vi lever i den her rastløst digitale tid, hvor hverdagen er fyldt med hurtige kalorier, jo mere får man lyst til at synke ned i de røde sæder og lade sig beruse, rive med og udfordre. Jeg tror såmænd, at god, gammeldags dannelse er på vej tilbage.«

Fra Dyrehaven til Moesgaard

Holtens strategi hviler på tre ben:

Det ene ben blev der allerede arbejdet med, inden han kom: Det Kongelige Teater skal mere ud i landet. I dag overværes teatrets turnéforestillinger af ca. 70.000 gæster årligt. Den aktivitet skal fortsætte.

»Men jeg tror, at kunderne ude i landet også efterspørger noget, som er unikt for Det Kongelige Teater,« siger Kasper Holten og peger på successen i 2017, hvor flere end 90.000 så »Røde Orm« ved Moesgaard i Aarhus. Fremover skal der hvert andet år opsættes en stor friluftsforestilling i Dyrehaven, som så året efter spiller på Moesgaard. Således flytter »Kong Arthur« til sommer fra Dyrehaven til Aarhus.

Successen med friluftsforestillingen »Røde Orm« ved Moesgaard følges nu op. Fremover skal der hvert andet år spille friluftsteater i Dyrehaven, og året efter flytter forestillingen til Aarhus. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Bering&orten Fauerby.

»Hvis den del af planen lykkes, vil det betyde en voldsom forøgelse af vores tilskuertal i provinsen,« siger Kasper Holten, som også har ambition om at udvikle digitale legeuniverser, der f.eks. kan vise børn, hvordan et symfoniorkester virker, eller hvordan en stor skuespiller arbejder med en rolle på teatret.

»Vi skal tænke ud af boksen og hele tiden finde nye måder at være nationalscene på,« siger han. »Drømmen er, at alle danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever, at Det Kongelige Teater har et tilbud, der er relevant for dem. Uanset hvor i landet, de bor.«

Større bredde i repertoiret

Andet ben: De store scener i Operaen, Skuespilhuset og på Gamle Scene skal bruges mere. Til store operaforestillinger, store balletter, store skuespil.

»Ved at øge antallet af forestillinger markant, kan vi både få en større bredde i repertoiret og dermed skabe legitimitet og samtidig tjene flere penge,« siger Kasper Holten.

Han mener ikke, at målet om at sælge 100.000 flere billetter årligt er »fuldstændig urealistisk«.

»Det er et spørgsmål om at vende tilbage til det aktivitetsniveau og det publikumstal, vi havde på de store scener for 10 år siden,« siger han.

Noget af den ekstra indtjening skal bruges på at realisere forestillingerne.

»Dermed får vi mere kunst på scenen. Men forhåbentlig kan vi også investere i nogle strategiske initiativer - som digitale redskaber eller bedre markedsføring. Det er vigtigt for en institution, at man ikke altid kun er på skrump.«

Musical - og Wagner

Når der skal fokuseres mere på de store forestillinger, bliver der selvsagt færre ressourcer til aktiviteter på de mindre scener.

»Vi skal stadig lave små forestillinger i Skuespilhuset. Men det, vi kan på de små scener, minder alt andet lige om det, de også kan på f.eks. Betty Nansen, AvenyT og de andre gode teatre. Vores kerneprodukt er de store forestillinger, som ingen andre kan spille,« siger Kasper Holten.

Det Kongelige Teater skal satse mere på de store forestillinger, som ingen andre teatre kan spille, f.eks. »Amadeus«, der udnyttede, at nationalscenen både råder over store skuespillere, operasangere, dansere og Det Kongelige Kapel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Winther.

Et vigtigt, men begrænset hjørne af strategien, som han mener har fået uforholdsmæssig meget opmærksomhed, er ambitionen om at spille mere musikteater - herunder også musicals.

»Selvfølgelig skal vi også kunne spille musical. Det vil være en skam, hvis det publikum, der elsker musical, ikke kan se sig selv spejlet på nationalscenen – vi vil gerne være noget for flere danskere,« siger han.

»Men jeg har intet ønske om at gøre livet svært for de andre musical-aktører. Vi vil kun spille ting, som ingen andre i Danmark kan spille på den måde, vi kan. Eller helt nyskabte værker. Vi skal ikke lave Disney-titler eller kommercielle musicals bare for at tjene penge.«

Ved at udvide antallet af forestillinger satser han på, at der bliver plads til både mere fast at spille nogle store titler med appel til et mere bredt publikum – og til at løfte kernerepertoiret med klassikerne i Skuespilhuset eller de store Wagner-forestillinger i Operaen.

»Det ER jo en spareøvelse«

Og hvordan regner han så med, at alt det skal kunne lade sig gøre, når bevillingen til Det Kongelige Teater samtidig falder med 48 mio. kroner de næste fire år?

»Jamen det bliver også skidesvært. Folk løber allerede rigtig hurtigt, og det ER jo en spareøvelse,« lyder det ærligt. »Men ikke en spareøvelse for at vi skal skrumpe – målet er, at vi skal kunne få mere kunst på scenerne. Og det tør jeg godt bede personalet hjælpe mig med. Kreativiteten er stor i det her hus, når vi brænder for noget.«

Kasper Holten ved godt selv, at det let kommer til at lyde som varm luft, når han taler om at finde smartere løsninger.

»Det er klart, at man ikke kan få en digital løsning, der får kapellet til at spille 25 procent hurtigere. Men vi kan prioritere skarpere, hver gang vi laver en forestilling – for hvem, hvordan og hvorfor? Og i vores administrative arbejde er der processer, som vi hele tiden må prøve at automatisere og strømline,« siger han.

At arbejde smartere handler også om at udnytte ressourcerne bedre på tværs af de tre huse og de tre kunstarter.

»Det har der været talt om så længe, jeg kan huske, men som regel uden held. Men det er nødvendigt. Ellers ender vi med at skulle bruge 200 skræddere i september og ingen i april eller at måtte hyre ekstra musikere ind i oktober, fordi opera og ballet ikke er koordineret,« forklarer Kasper Holten, som fremover vil have de tre kunstarter til at arbejde efter en samlet forpligtende »repertoireskabelon«.

Balletten »Alice i Eventyrland« er et af de gode eksempler på, hvordan teatret kan få mere ud af pengene ved at indgå i co-produktioner med andre teatre - her Royal Ballet. Fold sammen
Læs mere

Co-produktioner er et andet greb, der skal få ressourcerne til at række længere.

»Vi har allerede gjort det meget i Operaen og kommer til at gøre det endnu mere. Også med skuespil og ballet,« siger Kasper Holten og nævner »Alice i Eventyrland«, som er en co-produktion med Royal Ballet, og »Kongens Fald«, der er produceret i samarbejde med Aarhus Teater.

»At udvikle forestillinger sammen med andre giver også nogle kunstneriske muligheder, som vi ellers ikke ville have,« siger han.

Penge til drømmene

Og så er der lige det tredje ben i strategien: Det helt uundværlige samarbejde med fonde og sponsorer.

»De 50-60 mio. kroner, vi hidtil har fået fra især fonde, er så væsentlige, for det er de penge, der sætter os i stand til at drømme og gøre noget ekstraordinært, vi ellers ikke ville kunne i en tid, hvor bevillingerne skrumper,« siger Kasper Holten.

Han ville gerne tro på, at der lå flere penge derude - men han ved godt, at vækstmulighederne er begrænsede.

»Det er de samme fonde, alle kulturaktører i landet går efter. Det bedste, vi kan gøre, er at skabe ideer og projekter, der er så uimodståelige, at fondene slet ikke kan lade være med at samarbejde med os.«