Kandis-Johnny: »Min kone tog sit eget liv. Det er et sår, som aldrig heler«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag: Johnny Hansen, forsanger i dansktop-gruppen Kandis, der i år kan fejre 30 års jubilæum.

»Jeg har været heldig, at alt har flasket sig i min karriere. Tingene er kommet til mig, netop som jeg var klar til dem,« siger Johnny Hansen, der i år kan fejre sit 35 års jubilæum som sanger og musiker - og 30 års jubilæum med popgruppen Kandis. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Peuckert

Kan du beskrive dig selv med tre ord?

»Iværksætter. Arbejdsom. Heldig.

Jeg er den type, der ikke kan lade være med at tænke nye tanker og gøre nye ting. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage og sige, at nu kører det. Der skal hele tiden ske noget nyt, og ikke bare musikalsk. Det er derfor, jeg har opkøbt 31 lejemål her i byen og startet et leasingselskab med indtil videre 20 biler.

Så der er fart på, og jeg laver alting selv, jeg har ingen ansatte. Men det kan jeg godt lide, jeg kan ikke bare sætte mig og læse i en bog.

Og jeg har været heldig, at alt har flasket sig i min karriere. Tingene er kommet til mig, netop som jeg var klar til dem.«

Tror du på Gud?

»Jeg tror på et eller andet, og jeg har givet mit ord på, at jeg er et kristent menneske. Men jeg tror ikke på, at der svæver en gud rundt oppe i himlen, det handler mere om fællesskabet, at have nogle fælles holdepunkter i vores liv.

Der, hvor det bliver lidt uvirkeligt - og tåbeligt, er, når de forskellige religioner vil slå ihjel for noget, som vi jo dybest set ikke engang ved, om er rigtigt.«

Johnny Hansen på scenen i Tivoli i 2009, hvor Kandis fejrede 20 års jubilæum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Hagemann Bro.

Er du bange for døden?

»Som udgangspunkt nej. Men det er alligevel en mærkelig tanke, at livet kun er noget, du har til låns. Alle de mennesker, du kender og elsker, pludselig skal du forlade dem og kommer aldrig mere igen. Det skal man ikke tænke for meget over - så bliver man tosset.«

Hvad er det største problem i verden?

»Det er helt klart den globale opvarmning. Den vil udrydde en del af os, hvis man ikke får sat en stopper for det. Der må nogle af de store spillere, Kina og USA, som virkelig sviner, på banen. Selvfølgelig skal vi alle sammen gøre noget, og det er fint, at vi gør nogle ting her i landet. Men det forslår jo som en skrædder i helvede, når vi er bare 5,6 mio. mennesker ud af snart ni milliarder.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Jeg hader, hvis  nogen går bag min ryg. Jeg plejer at sige - med et glimt i øjet - at min stærke side er, at jeg bærer nag. Jeg er ikke typen, der eksploderer og råber og skriger, hvis nogen svigter mig. Men jeg vil gøre dem helvede hedt på den lange bane. Og jeg er som en elefant - jeg glemmer aldrig.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Ja, vores familie har jo virkelig et ar. Min kone tog sit eget liv i 2008, og det er et sår, som aldrig heler, det vil følge ikke bare mine piger og mig, men hele familien resten af vores liv. Selv her 10 år efter forstår jeg ikke, at et menneske kan synes, at det er den eneste udvej. Der er så meget hjælp at hente i vores land, der er så mange gode mennesker, som kan en masse ting - så at nogen vælger den vej, det lærer jeg aldrig at forstå. Men det har fået os til at rykke tættere sammen i familien. Jeg har altid været meget væk hjemmefra, så jeg har været heldig, at min familie har været der og hjulpet.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»Det er, at med ærlighed kommer du længst. Jeg har set rigtig mange, også i min branche, som har pustet sig op på en løgn. Men folk kan godt fornemme, hvis du forsøger at give dig ud for noget andet end det, du er.«

Hvornår indtraf dit professionelle livs mest afgørende øjeblik?

»Det var i 1993, da Dansktoppen startede igen på P4, og vi fik præsenteret sangen »En lille ring af guld« - da startede en ny epoke for mig. Vi var ret unge, jeg var kun 23, da vi startede Kandis. Vi arbejdede som små heste og spillede alle de billige job, og vi havde en fornemmelse af, at det nok ikke holdt så længe. Men så startede Dansktoppen, netop som vi var klar til det, vi fik et par megahits, og fra at være et lokalt/regionalt band blev vi pludselig landskendte og fik fans og jobs over hele landet. Det var det mest skelsættende i hele min karriere.«

Kandis fotograferet Nyhavn i 1995 i anledning af, at bandet netop havde fået tre guldplader. Gruppen bestod på det tidspunkt ud over Johnny Hansen (forrest) af Jens Erik Jensen på keyboard, Benny Jensen, trommer, og Jørgen Hein Jørgensen, bas. Siden 2003 har Frank Thøgersen afløst Benny Jensen på trommerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Svend Åge Mortensen.

Hvad er din største succes i livet - også professionelt?

»At jeg blev musiker. Det var jo det, jeg drømte om, fra jeg var fem år og fik det første musikkatalog fra Alfred Christensen i Holstebro og sammen med drengene hjemme på vejen begyndte at krydse af, hvad vi skulle have af instrumenter. Mit første job fik jeg i et band i Thisted, der hed Airport. Da var jeg lige blevet 18 og havde fået kørekort, og siden da har jeg været ude at spille næsten hver eneste weekend - i 35 år.«

Hvad er det nærmeste, du nogensinde er kommet på at dø?

»At jeg er, som jeg er, en iværksættertype og arbejdshest, betyder også, at jeg arbejder alt for meget. Og jeg har da fået det gule kort et par gange. Jeg synes, jeg er blevet bedre til at lytte til de signaler, kroppen sender. Jeg siger faktisk nej engang imellem. Det var totalt utænkeligt for bare et par år siden.«