Det er uden nogen form for stolthed i stemmen, at jeg kan fortælle, at jeg selv har en kandidatgrad fra Københavns Universitet. Stoltheden er forduftet som årgammel parfume.
Der er nemlig gået pruttepuder og filijong-gong-gong i det akademiske niveau, de tidligere så stolte institutioner ellers kunne bryste sig af, og efter det tragiske skyderi i Field's, har det vist sig, at der er én station mere på den kuk-kuk-rute, man ellers hele tiden tror er nået til endestationen: Tess Sophie Skadegård Thorsen, som har en ph.d.-grad fra Aalborg Universitet, og som i 2020 underviste i kurset KØN; Fra Queer til Crip på Københavns Universitet, og som følte sig kaldet til at forklare sin omverden, hvor skabet skal stå.