Kære Rosa Lund, nu kan jeg ikke holde mit ord længere

Ugen på kanten: De fine saloner, en navnesøster og verdens værste sankthans. Aminata Amanda Corr dissekerer ugen, der gik.

»Jeg laver selvfølgelig en scene,« skriver Aminata Amanda Corr i denne Ugen på kanten. Linda Kastrup

Inger Støjberg har løftet sløret for, hvad hun mener med »de fine saloner i København«. Det viser sig at være endnu mere åndssvagt, end man gik og forestillede sig.

I et radioprogram på Radio4, som vist nok er en jysk radiokanal, forklarer hun, at der er tale om et lokale her i Piletræde, der hedder »salonen«. Det er jo decideret komisk.