Kære læser og bilist: Her er fremtiden inden for biler, og den er grøn

2020 byder på masser af elbiler til under 300.000 kr. Grønne biler og biler til det grønne – det var temaet ved efterårets store motorshow i Frankfurt, hvor elbilerne dominerede. Nu i produktionsmodeller og ikke kun som abstrakte konceptbiler.

ID.3 er rummelig, digital og billig. Prisen på 279.000 kr. for en elbil med en rækkevidde på 330 km er imponerende, og bilen er tæt på garanteret en plads i rækken af Volkswagens danske superhit – fra boblen til Golf, Polo og Volkswagen Up. WOLFGANG RATTAY

Om et år ved denne tid kan du gå ind i en typisk dansk bilforretning og testkøre adskillige elektriske biler: Honda e, Opel Corsa-e, Skoda Citigo iV, Seat Mii electric og Volkswagen ID.3.

Alle sammen med mulighed for levering kort tid efter, og alle sammen til en pris på under 300.000 kr.