Kære forældre, skal vi virkelig tage den én gang til? I har ansvaret for at opdrage tidens ulidelige unger

Samfundsdebatten om uopdragne børn raser endnu engang. Det har den gjort mange gange før her i 2010erne. Er det ikke på tide, at de danske forældre hanker gevaldigt op i sig selv? Sådan spørger Berlingskes Nathalie Ostrynski.

Søren Bidstrup

En del af de danske børnefamilier har outsourcet alle de kedsommelige huslige opgaver til andre. Andre har valgt en langt mere vidtgående og bekymrende model. Her har forældrene fuldstændig fralagt sig ansvaret for at opdrage deres børn. Den pligt må andre simpelthen tage sig af. Som for eksempel skolelærerne. Bare læs Signe Kløve Dreyers nylige debatindlæg i denne avis om, hvad hendes uretfærdige hverdag som lærer byder på.

Børn, der ikke mestrer helt almene menneskelige færdigheder som at lytte til en voksen og lade andre tale ud. Forældre, der efter gentagne alvorlige samtaler alligevel intet gør.