Kære Far. Der er udbrudt sexismekrig i Danmark

Det virker, som om der er to persontyper i disse dage. Dem, der følger sexismedebatten på Facebook. Og dem, der ikke gør. I den forbindelse har Sarah-Iben Almbjerg skrevet et brev til sin far, der kun åbner computeren for at høre Charles Aznavour-sange på YouTube, og som ikke aner, hvem Mads Aagaard Danielsen er.

Mads Aagaard Danielsen som ordstyrer under Folkemødet 2018. Dengang var svinske beskeder noget, andre mennesker skrev til hinanden. Nu er Danielsen selv taget i hadbeskeder, og i den seneste uge har alle fra Kira Eggers til Line Knutzon blandet sig i debatten. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR

Kære Far

Jeg håber, at det går godt i Nordsjælland. Det er ikke så tit, vi ses i øjeblikket. Jeg hader at tale i telefon, og du afskyr SMS, og sådan er der så meget. Alligevel er der noget, jeg vil fortælle dig.

Du siger tit, at folk i min del af København er meget porøse og ikke tåler noget som helst, og det har vi to talt meget om. Sidst, vi så hinanden, sagde du selv, at noget af det, der bliver stemplet som #metoo, ikke er værre, end meget af det, du sagde til mig for 16 år siden.

Hvis det er rigtigt, at mediebranchen er præget af skrøbelige sind, skal jeg love for, at fløjlshandskerne er kommet af, og det vil jeg forsøge at forklare dig. Ikke fordi du har bedt om det, men mere for at bringe klarhed over, hvad der sker i debatten lige nu.

Jeg ved, at du læser avisen, men ikke er på Facebook – du ved slet ikke, hvad du skulle lave der. Jeg har på fornemmelsen, at du mest bruger computeren, når du ser gamle Charles Aznavour-videoer på YouTube, men lige nu er virkeligheden meget mere speget end hvilken som helst en Aznavour-sang, og det er det, jeg nu vil forsøge at forklare.

Lad mig opridse sagen.

Forrige søndag skrev Berlingske en længere artikel om en mand, der har beværtet et P1-program, der handler om alt det grimme, folk kan finde på at skrive til hinanden i e-mail eller på sociale medier. Sagen er, at den samme vært selv har haft en fest med at sende beskeder, hvori han truer andre mennesker eller fornedrer dem – blandt andet ved at bede dem om at »flette fissen«. Jeg kan ikke forklare udtrykket, men jeg tror, at du forstår den dybere mening.

Mads Aagaard Danielsen, som manden hedder, har der åbenbart været hvisket om i årevis, men det er altså først nu, at sagen kommer for dagens lys – du ved, hvordan det er, når nogen afslører en hemmelighed, alle kender. Pludselig står alt i brand, og man leder efter den eller de medskyldige, der var med til at holde tændstikkerne. Andre benyttede lejligheden til at glæde sig over, at sandheden kom frem. Yay, som man skriver på Facebook i situationer som denne.

Du kan måske synes, at Mads Aagaard-sagen minder om situationen i det Radikale Venstre, hvor man også diskuterer, hvem der vidste hvad og hvornår. Du bemærker sikkert også, at begge sager handler om mænd og deres adfærd over for kvinder. Du plejer at sige, at »vi ikke længere må være mænd, kun mennesker«. Jeg vil nok indvende, at også det sidste kniber det lidt med – i hvert fald i sagen om Mads Aagaard.

Blandt Aagaards ugerninger er at han tilsyneladende tiltvang sig sex med en kollega under en julefrokost. Kvinden sagde ganske vist nej, men da der ikke er vidner, er det jo ikke en voldtægt. Han skubbede hende ellers ind på et toilet, hvor hun endte med at give ham et blowjob.

Det er grove sager, og stemningen har da også været virkelig hård på Facebook. Ugen igennem har brugere nærmest stået i kø for at forklare, at de har hørt dette og hint. På få timer blev radioværten til satan selv. Der var Norman Bates, der var Darth Vader, og så er der Mads Aagaard.

En af dem, der var med i koret, var journalist Annegrehte Felter Rasmussen, der beskrev, hvordan Danielsen »chikanerede flere kvinder« i hendes omgangskreds, og hvordan han fik varm opbakning fra sin nære ven radioværten Nima Zamani. Som herren går, så følger hans hund, som nogle skrev på Rasmussens væg. Jeg ved ikke, hvor det er taget fra, men det lyder godt.

På Rasmussens Facebook-væg gik folk nu til angreb på Nima Zamani, der altså ikke havde gjort noget galt, ud over at være ven med Mads Aagaard. Mange mente, at radioværten måtte stå frem og tage afstand fra vennen. Andre mente, at det var forkert, at gøre Nima Zamani skyldig blot på grund af tilknytning til den anklagede. Guilt by association, som man kalder det. Endelig var der dem, der mente, at mænd – sådan mere generelt – skulle undskylde.

Nima Zamani er vært på Radio24syv, klummeskribent hos Ekstra Bladet og social mentor i Københavns nordvestkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Lad mig lige indskyde, at Mads Aagaard og Nima Zamani var blandt mine kolleger på Radio24syv, men jeg kendte dem nu ikke særlig godt. De var venner med min eksmand, og af samme grund har jeg unfriended dem begge for længe siden. Sådan gør man på Facebook, hvis man ikke længere har lyst til at følge med i, hvad folk render og foretager sig. Nu griner du sikkert og tænker, at mediebranchen er en stor fætter-kusine-fest, og lige netop i dette tilfælde er det svært at være sådan rigtig uenig.

Nima Zamani er en høj fyr, der ligner hr. Skæg fra børnefjernsyn. Han var tekniker eller sådan noget på Radio24syv, men steg i graderne og blev senere en slags debattør-kendis. Mads Aagaard var min eksmands elev på Radio24syv. Om Mads ved jeg faktisk ikke meget andet, end at han tit har bagtalt mig, når jeg forlod lokalet, men det er trods alt ikke ulovligt at opføre sig som en idiot.

Nåh, men tilbage til Facebook, hvor del af frustrationerne nok også bunder i, at Nima Zamani og Mads Aagaard tidligere var meget kritiske over for en helt anden mediekvinde, Kirstine Holst, da hun stod frem og fortalte om det, hun oplevede som en voldtægt. Sagens anden part blev frikendt i byretten, og dette fik Aagaard og Zamani til at gå særdeles aktivt ind i sagen og kritisere dem, der støttede Holst, men det er en anden historie.

Skal I da slet ikke arbejde, kan jeg høre dig spørge, og jeg vil tilstå, at det var været lidt svært den sidste uges tid. På et tidspunkt havde man næsten lyst til bare at sidde foran Facebook og spise popcorn. Det er jo helt vildt med alt det, der sker. Hvordan vi nu helt åbent taler om sexisme og kritiserer de mænd, der åbenbart har brugt en del af deres tid på at slikke på deres studentermedhjælpere og rage på deres kolleger.

Jeg kan huske sidst, vi talte om det, og du sagde, at I dengang i 70erne slet ikke vidste, at der var noget, der hed krænkelser. Dengang holdt I bare fest ...

Også Kira Eggers deltog i debatten om Mads Aagaard og hans ven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Nåh, men det er jo en større snak, som vi ofte tager. For lige at slå en sløjfe på sagen om Mads Aagaard og hans ven, så endte det faktisk med, at Nima Zamani stod frem og forsvarede sig. På sin egen Facebook-profil, som Ekstra Bladet citerede fra, skrev han, at han »kendte til Mads' problemer, men jeg vidste ikke, at de også gik ud over kvinder«.

Så kan det ellers være, at folk gik amok. Anne Kirstine Cramon, der er tidligere pressechef hos Liberal Alliance, fór i flæsket på Nima Zamani og mente, at han skulle »mande sig op og tage ansvar« i stedet for at iscenesætte sig selv som uvidende offer. Cramon antydede, at Nima Zamani måtte være vidende, hvis ikke direkte del af noget af det, Mads Aagaard havde foretaget sig.

Dette fik Weekendavisens debatredaktør, Søren Willemoes, til at forsvare Nima Zamani, og så vågnede Bwalya Sørensen – altså forkvinden fra Black Lives Matter – fra sit vinterhi og brølede »preach«, hvilket er sådan et facebookudtryk for »enig«.

Bwalya Sørensen mente, at Søren Villemoes var del af et kor af »nikkedukker bøller«. Så kom den tidligere nøgenmodel Kira Eggers på banen og krævede dokumentation fra Sørensen, mens Villemoes fortsat diskuterede, hvorvidt Cramon var injurierende, når hun påstod, at Nima Zamani måtte være vidende om Mads Aagaards adfærd.

Dramatikeren Line Knutzon, der også er Nima Zamanis svigermor, deltog i et forsvar for datterens kæreste, mens Dan Rachlin, som efterhånden mest af alt er kendt for at være Dan Rachlin, blandede sig med en opbakning til Nima Zamani. Vist nok fordi der var mange »TV 2-ansatte, der er blevet krænket« eller har set krænkelsen, men ikke tør stå frem. Her mistede jeg tråden.

Hvordan endte det hele, spørger du måske? Mit svar må være, at der kom andre sager. Det kom frem, at Københavns overborgmester, Frank Jensen, har haft mere end travlt med sine studentermedhjælpere og kolleger. Snart var hele opgøret med sexisme endt med at handle om den politiske kultur, og så glemte alle alt om Mads Aagaard og Nima Zamani.

Hvad lærte vi så den seneste uge? Umiddelbart ikke meget andet end at det roder i DR, det roder i Socialdemokratiet og det roder i Radikale Venstre.

Måske roder det faktisk alle steder lige nu, fordi alting er blandet sammen? Det er ligesom, når du rydder op i garagen. Når først alle ting er hevet ud, kan det svært at få overblik. Samtidig mangler vi at tale om det vigtigste. Nemlig, at en afvisning hverken er pinlig at give eller modtage. Og at man måske selv er lidt skyldig, hvis man ser andre opføre sig som en idiot, men ikke griber ind. Måske havde I mere styr på det i 70erne?

Det må du fortælle mig, næste gang vi ses.

Kh Sarah