Hvad var din første instinktive tanke, da du hørte Sofie Lindes tale?
»Jeg tænkte, det var et kæmpe skridt. For hun gjorde det, som flere af os ikke turde. Det gav en energi og kraft til at turde træde frem og fortælle om, hvordan det er – ikke bare i mediebranchen – men i alle brancher. Men for mig startede #metoo ikke der. I 2017, da første bølge af #metoo ramte Danmark, klagede jeg over en chef i Danmarks Radio, hvorefter jeg blev inviteret i »Dagens« for at tale om #metoo. Der blev jeg spurgt ind til mine egne oplevelser, men turde ikke fortælle om det. På det tidspunkt havde jeg fået mit drømmejob som radiovært på Tværs og havde ikke lyst til at gå ud og være kritisk, fordi jeg ikke havde fået en afslutning på min klagesag. Derfor var det også i solidaritet, at jeg skrev under på det brev, som kom i kølvandet på Sofie Lindes tale. Jeg er så taknemmelig for, at hun brugte sin position til at sætte gang i hele bevægelsen.«
Hvordan kan det være, at du ikke havde mod til at fortælle medierne din historie?
»På det tidspunkt havde jeg en tiltro til, at Danmarks Radio ville tage det alvorligt, og jeg derfor ikke behøvede at stå frem i medierne med min historie. Jeg tænkte, at Danmarks Radio ville fyre den pågældende redaktør på grund af de ting, han havde gjort, men det skete ikke.«
Hvad har den ændret? Hvad har ændret sig siden Sofie Lindes tale?
»Den har i hvert fald givet mig modet til at stille op. Talen gav mig modet til at give folk et indblik i min klagesag, hvad jeg har oplevet som praktikant, hvad jeg har set som vært, og hvordan DR håndterer klagesager.«
Har Sofie Linde også været en inspiration for dig?
»Ja, på den måde, at hun sparkede diskussionen i gang om medieinstitutionerne. Institutioner, som Danmarks Radio, og man som medarbejder skal kunne tale åbent om de ting, man har oplevet. For det har kæmpe omkostninger at tale om det. Det har det i hvert fald haft for mig.«
På hvilken måde?
»Jeg ender med at blive afskediget som vært på Tværs uden nogen begrundelse, og det har jeg aldrig fået. Man kunne godt få den fornemmelse, at der er en sammenhæng mellem at jeg, som medarbejder, har klaget. For hvorfor ellers afskedige en vært som har vundet flere priser for et radioprogram?«
Hvad så nu? Hvad er det gode ved #metoo?
»Det gode er, at alle os, som har været udsat for eller har set en krænkelse finde sted, får mulighed for at sige det højt. At vi er mange, og vi nu har et fællesskab at tale om det i. Det næste er så, at institutioner som Danmarks Radio, TV 2 og mange andre stadigvæk svigter deres ansatte.«
På hvilken måde?
»At de i virkeligheden hellere vil dække over dem selv end at gøre noget ved problemerne.«
Hvad mener du med det?
»Det handler om »institutional betray«. Det er et begreb, som beskriver institutioner, der ikke tager medarbejdernes klager alvorligt, fordi institutionen hellere vil dække over dem selv. Jeg har selv været igennem to klagesager på Danmarks Radio og har set, hvordan de fortynder alvoren og dækker over de svigt, der er begået af dem som institution. Det er i virkeligheden det mest traumatiske. Ikke det jeg har været udsat for af krænkelser, men svigtet fra institutionen. At de ikke har taget sagerne alvorligt.«
Oplever du overhovedet, at der er kommet en kulturændring?
»Jeg oplever, at flere personer er villige til at stå frem med deres oplevelser, hvilket i sidste ende gør, at flere får mod på at fortælle deres historier. Men jeg tror også, det er svært at forstå, hvis man ikke selv har været udsat for det. Det at fortælle sin historie og handle på den gennem en klage. Det er hårdt. Især i en situation, hvor man ikke står særlig stærkt positioneret. På samme tid siger jeg heller ikke, at #metoo ikke har haft gjort noget eller haft en betydning.«
Hvad er det så?
»Det er en proces, som tager tid. Både at folk skal have modet til at sige det, men også, at der er flere som tør sætte handling bag ordene. Hvis man har været vidne til nogle uretfærdigheder på sin arbejdsplads, skal man som vidne turde stille op og fortælle, hvad der er sket. Det oplever jeg stadigvæk, at folk ikke tør i mediebranchen, fordi arbejdsvilkårene er så ringe.«
Hvad er den største ulempe ved den her bevægelse?
»Jeg synes ikke, der er nogen ulempe ved bevægelsen. Jeg synes, det er en ulempe, at der er så mange, som sidder på magten i de her institutioner og kan fortsætte deres overgreb.«
Hvad bygger du det på?
»Det bygger jeg på mine egne erfaringer og mine erfaringer med at tale med mennesker, som har forsøgt at ændre ting og kæmpe den kamp.«
Hvad håber du på, at det kommer til at få af betydning for kommende generationer?
»De unge skal vide, hvor de skal gå hen med det. Hvis de får en viden om noget, som ikke er okay, skal de vide, hvor de skal gå hen med det, de har erfaret. Det er noget af det første, man bør lære. Hvad er det for nogle rettigheder man har, og hvad gør man i de situationer. Og så håber jeg, der er bliver lavet et trygt, eksternt sted, hvor man kan gå hen og fortælle om sine oplevelser. Der skal være et sprog for det. For grundlæggende handler det om, at personer med magt ikke må udnytte andre menneskers afhængighed af dem.«
Berlingske har foreholdt Sara Bovins kritik til Danmarks Radio. I et skriftligt svar udtaler Kasper Tøstesen, Ledende Redaktionschef i DR Kultur, Børn og Unge følgende:
»Jeg kan ikke genkende det billede Sara Bovin tegner her, men jeg vil gerne slå fast, at der selvfølgelig ingen sammenhæng er mellem at ytre kritik og Sara Bovins stop i DR. Desuden er det vigtigt at understrege, at DR på mange planer arbejder aktivt med at forebygge krænkelser og sikre god adfærd,« siger han.
