Jim Lyngvild forsøgte at gøre ham så smuk, han kunne: »Jeg har ikke lavet Jesus med en glorie på hovedet og en aubergine i røven«

Jim Lyngvilds omstridte kirkebilleder skal ikke længere hænge i Faaborg Kirke, men i Illum. Tro skal være for folket, siger han. Ser han sig selv som en moderne Grundtvig på mission? Han ville ønske, at han »havde nosser til at svare ja«.

»Har du lyst til, at hver gang du skaber noget med hjertet, så hamrer folk en pæl direkte ind i det, fordi de bliver provokeret? Har du lyst til at udsætte dig selv for den smerte? Jeg må jo være sadist, siden jeg har lyst til det,« siger 41-årige Jim Lyngvild. Søren Bidstrup

De ti bud i brand, bryster og løver, der æder et kadaver. Jim Lyngvilds kirkebilleder er »eksplicitte«, »for poppede« og »rent ud sagt elendige«, mener kunsthistorikere. Og så har de tiltrukket i omegnen af 40.000 besøgende til Faaborg Kirke hen over sommeren.

Der er frit slag til at elske at hade »lille Jim« og hans arbejde. Det gør ham ikke noget, for alle synes alligevel noget om ham, som han siger. Med egne ord bliver han »glad«, når hans arbejde får kritik. Men følelsen af glæde er ikke altid ren: