Jim Lyngvild er kendt som en humoristisk og flamboyant designer, forfatter og vikinge-entusiast - hans usædvanlige og selvdesignede hjem på Sydfyn, »Ravnsborg«, er indrettet i rå-romantisk vikingeborgstil.
I 2018 slog han sit navn fast som udstillingsdesigner. Særligt hans medvirken til en vikingeudstilling på Nationalmuseet, »Mød vikingerne«, skabte debat, fordi han som designer bevægede sig ind på historikernes bonede gulve.
Hvad var højdepunktet for dig i 2018?
»To højdepunkter prægede mit liv i 2018. Jeg åbnede en haute couture-udstilling på det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg og en vikingeudstilling på Nationalmuseet i København.
Jeg har tidligere lavet udstillinger, men de her to har betydet, at jeg har slået mit navn fast med store fede hæfteklammer i den danske kulturelite - til stor gene for nogle og stor glæde for andre. Jeg har produceret begge udstillinger gratis, fordi jeg gerne vil formidle kultur og berige folk visuelt.
Naturama er et museum med udstoppede dyr. Som modvægt til fortællingen om naturen lavede jeg en fortælling om kulturen. Jeg har skabt 35 store haute couture-kjoler i fjer og special-printede stoffer med naturmotiver. De er udstillet på mannequin-dukker, som står mellem dyrene. Ved den store elg står en kvinde i en hvid svanekjole, og bidronningen står i sin kjole inspireret af bier og lufter to hjorte i snor. Jeg har givet dyrene en menneskelig pendant.
På Naturama er besøgstallet steget med over 20 pct. - ikke bare 20 pct, men 20 pct. kvinder 40+, som køber kaffe i cafeen og køber ind i museumsbutikken. Jeg har fået nogle folk til at komme, som ellers ikke ville være kommet.
Jeg har slået mit navn fast med store fede hæfteklammer i den danske kulturelite - til stor gene for nogen og stor glæde for andre.Jim Lyngvild
På Nationalmuseet har jeg sammen med museets eksperter stået for en nyfortolkning af vikingeudstillingen. Den eksisterende udstilling bestod af tre hvide rum med nogle pæne genstande i montrer, men der var intet, som visuelt formidlede genstandenes historie.
Min hensigt er at få genstandene til at leve, så folk kan forstå, hvad der ligger i montrerne. Jeg har f.eks. fotograferet modeller med genstande fra montrerne, bl.a. sværd og hjelme, jeg har fået re-enactors, der lever som vikinger, til at stille op til fotografering i deres eget tøj, og så har jeg designet nogle gummihoveder, sådan som man kender dem fra Madame Tussaud-museerne, dekoreret med tatoveringer, hår, ar og orginalsmykker. Jeg har ikke været inde med den store kost og lave om i udstillingen, jeg har bare givet den en visuel ramme.
Det var en kæmpe ære, at jeg som designer fik den opgave. Jeg fik lov til at producere en udstilling om et emne, jeg har beskæftiget mig i mange år. Det bliver ikke større for mig. Jeg er super stolt, men jeg var også super bange for at gøre noget forkert.«
Hvad var lavpunktet for dig i 2018?
»Det var faktisk også de to udstillinger. Det har været et tveægget sværd. Folk har kaldt mig de mest modbydelige ting, både i de trykte og på de sociale medier. Jeg tror ikke, at der er den lektor, der ikke har udtalt sig om mine kompetencer. Ofte meget politisk. Jeg har aldrig ønsket at snige politik ind i udstillingen på Nationalmuseet. Jeg har ønsket at lave noget visuelt smukt. Men mange har tillagt udstillingerne alle mulige politiske motiver, og det er helt afsporet. Forleden var der et indlæg i en avis, hvor en mente, at jeg leflede for højrefløjen, fordi jeg ikke har brugt trælle i det, jeg har lavet. Det var nærmest nationalsocialisme, forstod man. En museumschef skrev, at jeg er rablende dilettant, et barn af Trumps tidsalder og ønsker at gøre »Denmark great again«.
En museumschef skrev, at jeg er rablende dilettant, et barn af Trumps tidsalder og ønsker at gøre »Denmark great again«.Jim Lyngvild
På sociale medier er jeg blevet kaldt pædofil. Forskellige mennesker har taget sig en fritur på mit navn. Når man stikker næsen frem, så er der ingen grænser for, hvad man kan blive udsat for. Jeg interesserer mig for vikingerne, men jeg har ikke udgivet mig for at være akademisk ekspert. Folk har nogle ideer om mig, som er betinget af deres egen politiske overbevisning. Måske skyldes det, at min bedste veninde hedder Inger Støjberg, og måske hænger det sammen med, hvor jeg sætter mit kryds, og at det ikke passer en meget rød kulturelite. Jeg tager det oppe fra og ned. Det handler om min person. Ingen har kunnet anfægte mine talenter. Jeg er ligeglad med, at en museumsdirektør synes, at jeg er et udueligt skvat, men jeg er ikke ligeglad med, at man siger usandheder om mig, og det har jeg oplevet.«
Er der et ord, et udtryk eller en genstand, som karakteriserer 2018?
»Ja, shitstorm. Mange har været udsat for det, bl.a. Hella Joof og mig selv. Jeg troede ikke, at Janteloven længere havde så godt fat, men det har den. Jeg ved godt, at nogle siger, lad nu være med at tage den frem, men det bliver vi nødt til.«
