Husker du, hvad den daværende norske statsminister Jens Stoltenberg sagde i sin monumentale og hjerteskærende tale til sine landsmænd to dage efter terrorangrebet 22. juli 2011, hvor 77 mennesker blev dræbt?
Eller hvad tv-værten Sofie Linde sagde i sin tale ved »Zulu Comedy Galla i 2020« – den tale, som udløste den danske #metoo-lavine?
Du husker formentlig ikke ordene præcist, men emnet og særligt den følelse, som talen efterlod, står sikkert stærkt i hukommelsen.
Store taler kan være med til at ændre verden og samfundet. Det ved man om nogen hos organisationen Danske Taler, som udover at indsamle og digitalisere store, retorisk raffinerede taler, arbejder for at udbrede forståelsen for sproglig formidling.
Danske Taler råder over et arkiv med 1.600 digitaliserede taler, blandt andet Jens Stoltenberg og Sofie Lindes taler. Den konservative formand Søren Papes mindetale for forhenværende statsminister Poul Schlüter (K) i juni og rapperen Tessas nytårstale på DR2s »Deadline« i januar 2021 ligger også i arkivet, som desuden rummer mange lyd- og filmoptagelser.
Nu kaster organisationen sig over et nyt, stort projekt med titlen »Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden«. Målet er at styrke det sproglige og kulturelle fællesskab og den nordiske demokratiforståelse blandt gymnasieelever ved at udvikle danske, norske og svenske gymnasieelevers evne til og interesse for at holde taler og debattere.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet med 12,9 millioner kroner.
Sofie Lindes tale skabte debat
Bestyrelsesmedlem i Danske Taler Sabine Kirchmeier fortæller, at der er flere formål med projektet.
»Vi ser i Danske Taler en stor interesse blandt unge for at beskæftige sig med taler. Vi har kørt undervisning for folkeskolen og har en stor talesamling, som blandt andet benyttes af elever og lærere i gymnasieskolen, og det har haft en stor popularitet. Taler spiller en stor rolle i vores samfund. Ikke kun statsministerens taler, men også alle mulige andres. En stor tale kan skabe voldsom debat og ændre samfundsudviklingen. Det er Sofie Lindes tale, som vi i Danske Taler sidste år kårede til Årets Danske Tale, et godt eksempel på, og det viser, at også unge interesserer sig for denne genre,« siger Sabine Kirchmeier.
Hun fortæller, at der blandt unge i Norge og Sverige er en tilsvarende interesse. I Norge har man gennem nogle år afholdt talekonkurrencer og talefestivaler med deltagelse af 60 gymnasier, og i Sverige har man på tv og i radio afholdt talekonkurrencer.
»Vores projekt retter sig mod de gymnasiale uddannelser. A.P. Møller Fondens sigte er at styrke den nordiske samhørighed, og sammen med vores norske og svenske samarbejdspartnere vil vi give vores aktiviteter en nordisk vinkel og dermed skabe et sammenhold mellem de retoriske miljøer i de tre lande, så vi dermed styrker hinanden,« siger Sabine Kirchmeier.
Blandt andet universiteterne i København, Bergen, Lund, Uppsala og Växjö samt gymnasielærerforeninger i Danmark deltager i projektet. Alle deltagere i projektet har deres egne talesamlinger, som skal videreudvikles, ligesom der skal udvikles undervisningsmateriale og kurser for gymnasielærerne, så de kan bruge det i undervisningen. De bedste talere bliver inviteret til at deltage i en nordisk talefestival.
Målet med projektet, der løber over fire år, er at styrke den fælles nordiske bevidsthed og samhørighed med temaer som klima, kvindefrigørelse og den nordiske samfundsmodel.
»Projektet skal både have en historisk og en nutidig vinkel. Vi vil gere have de unge til at tale om for eksempel #metoo i en nordisk kontekst, og det skal der udvikles undervisningsmaterialer med taler på de tre sprog til. Vi håber, at vi kan grundlægge en tradition, så arbejdet vil fortsætte, når projektet er slut,« siger Sabine Kirchmeier.
Nordisk versus engelsk
Projektet skal også udvikle de unges færdigheder i at tale med hinanden på tværs af landegrænser uden at slå over i engelsk.
»Talerne er utroligt velegnede til at styrke den nordiske sprogforståelse, som er blevet ringere de senere år. Vi har længe talt om, at de unge i Norden ikke forstår hinanden særligt godt og derfor taler engelsk sammen. Lige præcis en tale er velegnet til at gøre noget ved det. En tale bliver som regel fremført langsomt med en tydelig diktion, og der foreligger et manuskript, som man kan læse, samtidig med at man hører talen. Det er meget nemmere at forstå end en samtale i for eksempel en film. Hertil kommer, at de unge selv skal holde taler og dermed udvikle sig sprogligt,« siger Sabine Kirchmeier.
