»Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive det mere muntert. Men jeg kan ikke«

Kresten Schultz-Jørgensen langer ud efter techgiganter og politikere. Techgiganterne truer den vestlige civilisation, og politikerne nøler med reformerne.

Kresten Schultz-Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Det første, man lagde mærke til, var stilheden. Facebook, Instagram og Twitter lukkede Donald Trumps konti og dermed fødekæden til alle løgnene og de vilde beskyldninger.

Det næste var eftertanken: Kan det være rigtigt, at techgiganterne på den ene side med deres forretningsmodeller og algoritmer fremmer polariseringen – og på den anden side griber til censur, når det går galt?

Naturligvis ikke. Techgiganterne er i dag rygraden i den vestlige verdens demokratier, kultur og almindelige opinionsdannelse. Magten over den vestlige civilisation ligger dermed hos nogle ganske få monopoler, hvis forretningsmodeller er så udspekulerede, at de tager udgangspunkt i den bevidste manipulation af menneskers hjerner og adfærd.

Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive det mere muntert her i kultursektionens klumme. Men jeg kan ikke. GAFA-imperierne – Google, Apple, Facebook og Amazon – truer den vestlige civilisation på mindst tre måder.

»Det er i virkeligheden ret enkelt. Man kan for det første forbyde de forretningsmodeller, som de sociale medier og i særdeleshed Facebook står for.«


Gennem manipulation. De sociale medier bygger på algoritmer, der har til hensigt at manipulere modtagerens adfærd. En slags katten-efter-musen baseret på ren matematik. Algoritmerne er kommercielle og kyniske – aldrig altruistiske.

Gennem afhængighed: De sociale medier spekulerer i en dopamin-afhængighed, hvor den enkelte bruger – som forsøgsdyr på stimulanser – manipuleres til en særlig adfærd, hvor man publicerer dét, der giver »likes«, og hvor man hurtigt bliver afhængig af følelsen.

Gennem polarisering. De sociale medier spekulerer i ekstreme, mærkværdige og provokerende synspunkter, der skaber »trafik« i søgemaskinerne med så meget sludder, at færre og færre kan kende forskel på sandhed og fiktion.

Så hvad gør vi? Man kan som erhvervsmanden Jim Snabe slet og ret slette sin Facebook-profil. Den indflydelsesrige erhvervsmand langede i Berlingske lørdag helt berettiget ud efter techgiganterne for at skævvride demokratiet.

Men man kan også kræve, at politikerne – omsider – vågner op og gennemfører reformer, der burde have været gennemført for årtier siden.

Det er i virkeligheden ret enkelt. Man kan for det første forbyde de forretningsmodeller, som de sociale medier og i særdeleshed Facebook står for. De sociale medier styrer også her i landet mediebranchen, og de bygger deres forretningsmodeller på algoritmer, der er både udemokratiske og kyniske.

Man kan for det andet hæve de politiske ambitioner for, hvordan vi i skoler, kulturliv og medier sikrer en helt anden digital bæredygtighed end den, der i dag er tale om. Dannelse, folkeoplysning, demokrati? I konkurrencen med Facebook er det politiske ambitionsniveau også her i landet helt fraværende.

Underligt nok egentlig, eftersom den danske historie er et glimrende eksempel på, at vi i århundreder har besvaret fundamentale samfundsændringer med ambitiøse reformer.

Historien rummer overgangen til landbrugssamfund i 1780erne, industrisamfund i 1880erne og velfærdsstatens fremkomst efter Anden Verdenskrig. I alle tilfælde en bred, ikkeideologisk indsats, hvor skolevæsen og kulturpolitik blev tænkt som integrerede dele af erhvervspolitikken.

De samme ambitioner er nødvendige i dag. Hvad dælen nøler I efter, politikere?