Coronasmitten har konsekvenser for os alle. Myndighederne anbefaler, at vi bør holde os væk fra store forsamlinger, lufthavne, restauranter og caféer. Vi skal begrænse sociale aktiviteter. Skoler og børnehaver er lukket, og vi bør blive hjemme. Særligt hvis vi er syge.
»Vi skal stå sammen, og vi skal passe på hinanden, men vi skal gøre det på en anden måde, end vi plejer. Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt med hinanden. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden,« har det lydt fra statsminister Mette Frederiksen, der appellerer til, at danskerne skal udvise »samfundssind«