Jakob Steen Olsen: »Og så sagde hun noget om Trump, som ikke var så pænt, men det involverede et automatvåben«

Forstår man at holde sin mund, får man meget at vide. At præsident Donald Trump vækker stærke følelser i USA, kan der ikke være tvivl om.

Søren Bidstrup

Jeg havde besluttet mig for, at jeg overhovedet ikke ville komme ind på emnet. Man skal nemlig ikke tage til et fremmed land og begynde at kritisere det. Ikke nævne Donald Trump!

For nylig var jeg tilbage, hvor jeg kom fra. Tilbage i det Arizona i det sydvestlige USA, hvor jeg i 1985 tilbragte et år som udvekslingsstuderende på high school i millionbyen Phoenix.