Der var godt nok ballade i sidste uge, da FCK-spilleren Viktor Fischer fortalte om, hvordan tilskuere fra lægterne havde råbt homofobiske skældsord mod ham. Fischer er ikke selv homoseksuel, men det var ikke det, det handlede om for ham.
»De kan kalde mig idiot, men de skal ikke kalde mig homoseksuel,« sagde han. Ikke fordi, han havde noget imod at være det, hvis han var det - homoseksuel altså - men fordi han tog afstand fra, at det blev brugt som et ord, der skulle nedgøre andre.
Bagefter var det sørgeligt at se debatten. Mange hyldede ganske vist den spiller, der sagde det, der skulle siges. Men der var også de andre, der mente, at alt er relativt. At man måtte se på den harmløse sammenhæng: Glade mennesker, der ikke mener noget ondt med det, men som bare bruger bøsse-retorikken, fordi man altid har gjort det søndag eftermiddag på langsiden. En sidste bastion for den frie maskulinitets udfoldelse, den drengerøvsfrisnak, der ikke var blevet kastreret af kvinder og politisk korrekte krav om en ordentlig tone. Det måtte Fischer og bøsserne forstå.
Som tv-værten og tilrettelæggeren Chris Pedersen glimrende opsummerede reaktionerne på sin Facebook-profil på moderne dansk:
»Straightsplaing; når straight peeps forklarer gay peeps, at deres homofobiske ytringer da ikke skal tages alvorligt, fordi »man« da sagtens kan skelne mellem forskellige sociale arenaer, og de homofobiske ytringer da selvfølgelig ikke har nogen forbindelse til mobning, vold eller anden harrassment, der følger lige i røven på at være gay peeps. Gerne afsluttet med, at straight peeps jo ellers ikke har noget imod gay peeps, og endda har en gay friend.«
Viktor Fischer har fat i noget af det rigtige - det helt rigtige - når han slår ned på hyggehomofobien, som også stak sit ansigt frem i TV 2s »Hvem bor her?« forleden dag. En af de medvirkende var en barejer, og værten Christian Grau spurgte hende, når nu det handler om at artsbestemme boliger ud fra typer:
»Hvad ville du sige om mig, hvis jeg nu kom ind og bestilte et glas chablis?«
»Så ville jeg nok tro, du var bøsse,« sagde hun.
Hvorpå Grau så helt chokeret ud og sagde, at det måtte han jo så lige tage ad notam.
Underforstået: Uha, det var det værste, man kunne tro om mig. Bøsse vil jeg i hvert fald ikke være. Bøsser er nemlig karakteriseret ved en ringere form for maskulinitet end den, Grau repræsenterer. Ja, de er faktisk ikke helt så meget værd. Men han er ikke alene. Tænk på alle de komedier, hvor to mænd er lige ved at komme til at havne i clinch med hinanden, men viger skrækslagne tilbage, for bøsser, det vil vi i hvert fald ikke ligne. Haha, hvor er det dog sjovt!
Selv er jeg ingen helgen. Man skal øve sig.
Selv er jeg ingen helgen. Man skal øve sig. Jeg har da også kæftet op og brugt ordet neger længere, end jeg burde. Hvorfor? Fordi ingen skulle komme og begrænse min ytringsfrihed. Men jeg har sådan set lært at holde op med det. Der går ikke noget af mig, hvis jeg kan glæde andre ved at lade være. Vi skal ikke ændre fortiden i krænkelsens navn, men vi kan da prøve at ændre fremtiden, hvis det giver mening.
