Vi vil huske dem til vores død: De endeløse aftener med sol i horisonten og genlyd af glade stemmer. Livet blev vel aldrig mere lykkeligt end dengang i barndommens gade sidst på sommeren.
Når man som modent menneske hører fransk musik fra den fantastiske epoke lige efter forrige århundredskifte - så er det måske sådan nogle følelser, man sidder med. Lige præcis Francis Poulenc og Maurice Ravel minder os om en verden af i forgårs og vækker vage erindringer om evig varme og tilværelsens velkendte uendelighed til live.
Valget af den enes »Gloria« fra 1959 og den andens »Daphnis et Chloé« fra 1912 står alene derfor som en helt rigtig fejring af DRs allerede 85 år gamle hævd for klassiske koncerter.
En mageløs markering
Selve den mageløse markering i fredags blev optaget til TV og kan derfor ses, høres, mærkes hen over efteråret. Prøv endelig! Begge stykker musik er på flere måder indbegrebet af de skønne arrangementer. Man får lige tilpas med tradition og lige tilpas med små og halvstore overraskelser undervejs.
Som når scenen fyldes af DRs skønne symfoniorkester og balkonen af institutionens lige så suveræne kæmpekor med den lovende Lorenzo Viotti i spidsen for hele herligheden - hvorpå Patricia Petibon svæver ind og gør alt på sin egen måde.
Man får lige tilpas med tradition og lige tilpas med små og halvstore overraskelser undervejs.
Det er ikke kun et blidt pulserende lydspor til lykke og længsel. Det er også lidt et teater med Frankrigs mest spændende sopran i hovedrollen og salens taknemmelige tilhørere som kultiverede medspillere.
En anden havde rigtignok gerne hørt de skyhøje toner renere endnu. Og man gad i særklasse godt have haft et ekstranummer eller måske endda to. Når selveste Patricia Petibon endelig er inviteret til festkoncert, føles et kvarters indsats lige koket nok.
Nærværende ud over alle grænser
På den anden side: Absolut ingen vil glemme hende igen! Ingen vil glemme den karismatiske kendis lægge kobberhåret tilbage og hente lyden ned på luften alene. Man tager altid noget ekstra med sig hjem fra Petibons optrædener - noget bevidst skrøbeligt, noget helt utrolig menneskeligt, noget nærværende ud over alle grænser.
Og hvor i denne verden ville man ellers kunne høre Ravels mest omfattende værk overhovedet? »Daphnis et Chloé« var kommet som en bestilling fra Sergej Diaghilevs parisiske Ballets Russes med premiere i juni 1912. Samme kompagni sætter Igor Stravinskys epokegørende »Le sacre du printemps« op et lille år senere og forandrer så musikhistorien for tid og evighed.
Ravels timelange udstyrsstykke er på en vis måde det sidste før verdenskrigene med deres sorg og sammenbrud og måske derfor den sidste omgang fyrværkeri uden smuds i farverne.
DR har orkestret med alle de fingerfærdige profiler til sådan noget. DR har også koret med de himmelsk smukke tenorstemmer og en gruppe af alter med højde nok. Og man har tilhørere af både den trofaste slags og den stadig mere vigtige med mod på noget nyt og især spændende.
Kvaliteten af DRs klassiske arrangementer sidst på ugen er kun gået én vej. Hør for sjov en indspilning med bare nogle få årtier på bagen og bliv overrasket over de mange satser lige omkring middel.
Og hør så optagelsen fra fredagens jubelkoncert ved lejlighed og læg mærke til de nye generationers ret så perfekte forening af karisma og klasse.
DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret. Dir.: Lorenzo Viotti. Solist: Patricia Petibon. Musik af Francis Poulenc og Maurice Ravel. DR Koncerthuset, fredag. Sendes på DR K den 14. oktober og 11. november.
