»Yachtklubben, der lå præcis over for »The Rock«, holdt altid en stor nytårsfest, og hvis vinden blæste fra den retning og over mod øen, kunne man faktisk høre folk grine, man kunne høre musik, pigernes latter, du ved ... Man kunne høre alle lyde, der kom fra den frie verden. Og nytårsaften var altid den aften, hvor vi lyttede efter,« fortæller en af Alcatraz’ tidligere indsatte, Jim Quillen – eller også bare fange nummer 586.
Et af de steder, hvor man stopper mest brat op, er foran cellerne, der husede de tre fanger Frank Morris og brødrene John og Clarence Anglin, der rent faktisk formåede at flygte en nat i 1962. Med hjemmelavet værktøj havde de gennem mere end et år gravet hul i væggen og var kravlet op ad sanitetsrør til friheden på taget.
På »The Rock«, som superfængslet på øen Alcatraz ud for San Franciscos kyst også blev kaldt, mistede man lynhurtigt sin identitet og blev til et nummer i rækken. Jim Quillen nåede at komme ud med helbredet i behold, da USAs mest sikre fængsel for landets absolut farligste, mest hårdkogte og berømte fanger, flugtkonger og bandeledere lukkede ned i 1963. Da havde det været i drift siden 1934.
