Hvorfor skal Gentofte Kommune betale for par, som gerne vil forbedre deres forhold eller forebygge en krise i ægteskabet? Er det en kommunal opgave?

»Ja, det er det helt sikkert. Det er Gentofte Kommunes opgave at sikre borgerne de bedst mulige livsbetingelser hele vejen rundt. Med projektet »Par i bevægelse i naturen« prøver vi at tage et ansvar, inden det går galt. Det er forebyggelse af nogle problemer, der med en skilsmisse kan eskalere og have en masse omkostninger, ikke bare økonomisk, men især i forhold til børnene i en familie. Det var netop med udgangspunkt i børnene, at vores idé om at prøve at forebygge skilsmisser opstod. Med afsæt i en regulær forskning har vi en formodning om, at en bedre kommunikation mellem par kan forebygge rigtig meget. Det er at understøtte den mentale sundhed hos borgerne, for sundhed er langt fra altid kun noget fysisk.«

Burde det ikke være borgernes eget ansvar selv at betale for en parterapeut  eller psykolog, hvis ægteskabet knirker?

Nu kan der jo hurtigt gå kold og kynisk økonomi og excel-ark i det, men et tiltag som det, kommunen finansierer med »Par i bevægelse i naturen« er ekstremt billigt, hvis man sammenligner med, hvad det kan koste, når et par bliver skilt og en familie går i opløsning. Som kommune understøtter vi borgerne til netop selv at tage et ansvar ved at give dem nogle redskaber til at ændre nogle uhensigtsmæssige rutiner. Det opfatter jeg som en meget dansk måde at forebygge problemer på: Hvad kan du selv gøre, før det går galt? Hvordan vi som mennesker har det mentalt kan jo være svært at måle, se og veje.«

Overskrider Gentofte Kommune ikke en privat grænse, når I vil gå direkte ind og forebygge skilsmisser?

»Det er altid et spørgsmål om, hvor meget en kommune skal blande sig i borgernes liv, og hvor grænsen går. Vi blander os ikke i, om borgerne spiser sundt, men vi kan opfordre dem til at gøre det, fordi de får et sundere liv. Vi siger: Vi vil gerne hjælpe dig, hvis du selv har lyst. På den måde giver vi forskellige muligheder, hvor det er frit, om man vil modtage nogle muligheder eller ej. Der er ingen tvang. Det gælder også pilotprojektet om parvandringer, som ikke kun er et tilbud om at forebygge en skilsmisse. Det er også en mulighed for at få et bedre forhold til hinanden, hvis man først ER blevet skilt. Især hvis der er børn involveret, kommer man jo til at have noget med hinanden at gøre måske mange år fremover. Desuden er der par og familier, som udgør en særlig risikogruppe: Par med børn, der har en kronisk sygdom eller et handicap. Det er en meget stor belastning for et forhold.«