Hvordan føles det egentlig at få en et-stjernet anmeldelse?

Den premiereaktuelle filminstruktør Rasmus Heide kan godt lide at få anmeldernes friske øjne på sine film, hvad enten de giver en eller flere stjerner.

»Jeg bliver enormt glad, når jeg læser en god anmeldelse, og nysgerrig over, hvad de har fanget i min film. Jeg bliver selvfølgelig også skuffet over de dårlige, fordi man føler sig misforstået, det er klart.« Rasmus Heide, dansk filminstruktør er aktuel med filmen »Alle for tre«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Hvordan føles det egentlig for en filminstruktør at bruge flere år på at færdiggøre en spillefilm, for så at vågne op på premieredagen til en enstjernet anmeldelse? Det spørger vi filminstruktøren Rasmus Heide, der i dag havde premiere på sin film »Alle for tre«, den tredje i rækken af komedier om brødrene Timo og Ralf (Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl).
Filmene har ofte fået en hård behandling af anmelderne, selvom filmens crazy humor også indimellem får ros. Som oftest er publikum betydeligt gladere for filmene end anmelderne, og i anledningen af torsdagens premiere på »Alle for tre«, har vi præsenteret instruktøren for uddrag af tre forskellige anmeldelser af filmen, heriblandt den en-stjernede anmeldelse fra Ekstra Bladet.

Vi begynder med Jeppe Krogsgaards to-stjernede anmeldelse fra Berlingske:
»En god komedie er ikke afhængig af en god historie. En stribe virkelig morsomme optrin kan sagtens være hele biografturen værd. Problemet med Rasmus Heides »Alle for tre« er, at den hverken har en god historie eller er fuld af sjove situationer.« Berlingske anmeldelse af Jeppe Krogsgaard, 2 stjerner.

- Hvordan føles det at læse denne her passage?

- Jeg synes, det er interessant, fordi det med det samme er klart, at anmelderen og jeg er meget uenige om, hvad der gør en god komedie. Jeg mener, at det er fuldstændig forkert præmis, at en stribe morsomme optrin sagtens kan være en biograftur værd. Det er simpelthen at starte i den forkerte ende. Det der til gengæld altid har båret komedier er elskelige karakterer, og det er derfor, at Gøg og Gokke, Buster Keaton og Marx Brothers fungerer den dag i dag. Og de var absolut ikke spækket med morsomme optrin. De rummer lange passager med sang og alt muligt andet, men man blev hængende, fordi man gerne ville være i rum med de her karakterer. I den forbindelse glæder det mig at Dagbladenes Bureaus Helle Sihm til selvsamme pressevisning åbenbart har set en »meningsfuld, sjov, original og bredt underholdende komedie« og kvitterer med fire stjerner.«

- Føles det uretfærdigt at se sin film bedømt ud fra nogle kriterier, man er helt uenig med?
- Nej, nej. Jeg bliver enormt glad, når jeg læser en god anmeldelse, og nysgerrig over, hvad de har fanget i min film. Jeg bliver selvfølgelig også skuffet over de dårlige, fordi man føler sig misforstået, det er klart. Men grundlæggende er det rart at få friske øjne på det, man har brugt toethalvt år på. Med komedier tænker jeg nogle gange, at journalisten ikke ser filmen under de optimale omstændigheder: Man skal huske på, at anmeldere ser film til en pressevisning kl 10 om formiddagen. Det er der ingen almindelige biografgængere der gør, når det handler om komedier. Dem ser du sammen med venner, når du har lyst til den oplevelse af fællesskab som komedier kan give. Mange anmeldere vil så sige, at de er professionelle og sagtens kan vurdere den alligevel, men jeg vil hævde, at det svarer til at se en gyser med lyset tændt, mens du holder mor i hånden, og stadig hævde, at det bliver uhyggeligt.

- Der er jo nogle der mener, at de mange dårlige anmeldelser af populære danske komedier er et tegn på, at anmelderne skal komme mere på bølgelængde med publikum. Hvad tænker du om det?
»Nej, det er en grundlæggende fejl at kræve at anmelderne skal repræsentere publikum. Hvis anmelderne på en eller anden måde skal mene det samme som publikum, er der jo ingen grund til at have anmeldere. Filmkritikeren Nanna Frank Rasmussen havde en pointe, da hun i et TV-program sagde, at en anmeldelse henvender sig til den del af publikum som gerne vil i dialog med værket. Det synes jeg er rigtigt, for filmkritikeren kan med sin faglighed gå ind og åbne et værk op for dem, der måtte være interesseret i at forstå filmen og dens virkemidler på et dybere plan. Men der synes jeg til gengæld, at man nogle gange kan mærke, at der har været en anmelder der ganske enkelt ikke har haft lyst til at se en komedie, og som derfor ikke har givet den en chance på egne præmisser.«

»Der er den samme kulør, enkelhed og kækhed, og den brutalitet, som især Rasmus Bjergs Timo-karakter indbyder til at grine af, minder mere om den brutalitet, man finder hos cirkusklovne, end om den, der kendetegner danske voldskomedier fra nullerne.« Informationens Lone Nikolajsens anmeldelse af »Alle for tre« (avisen giver ikke stjerner i sine anmeldelser)

- Hvad føler du når du læser det her?
- Det er jo præcis, det jeg efterlyser. Det er dejligt, at Informationen laver en parallel til cirkusklovne. Det er rigtigt, for filmen bruger simple karakterer i et abstrakt univers. Ligesom med gode klovnenumre søger vi at spille på hele spektret af visuel komik, hvilket kræver ekstremt meget planlægning og mange prøver. Det tager enorm lang forberedelse at få Mick Øgendahl til at hoppe gennem en bilrude. Jeg kan godt li’, at anmelderen differentierer min film fra »voldskomedierne i nullerne«, fordi jeg faktisk bevidst undgår at forherlige vold. Og så er jeg glad for at Information slutter med at skrive »veloplagt komedie«, når nu Berlingske ikke mente, at filmen overhovedet lever op til definitionerne på en komedie.

»Man skulle nærmest ikke tro, at det var muligt at sænke niveauet for danske komedier yderligere efter Nikolaj Peyk og Casper Christensens ’Undercover’, men Rasmus Heide gør et ihærdigt forsøg her i sin tredje film om brødreparret Timo (Rasmus Bjerg) og Ralf (Mick Øgendahl), hvor vennen Nikolai (Jonathan Spang) spiller en mindre fremtrædende rolle, da han (delvist) har kvittet forbrydergerningen til fordel for et job som skolelærer.«
Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch (1 stjerne)

- Hvad tænker du om anmeldelsen?
- Det bærer lidt præg af, at han i hvert fald ikke har haft lyst til at se en komedie, men jeg er til gengæld rigtig glad for, at Ekstra Bladet også giver læserne mulighed for selv at anmelde filmen. De giver den nemlig et snit på 4,4 stjerner, hvilket faktisk er en vanvittig høj bedømmelse. Ved drama er det ligegyldigt om du sidder en eller to hundrede i biografen, for et drama kan gøre indtryk alligevel. Med komedie er det altafgørende, om du ser den sammen med andre. Det glæder mig, når anmeldere kan se at filmen skaber det fællesskab. Omvendt kan en dårlig anmeldelse få mig til at tænke på, om jeg kunne have været skarpere.

- Hvordan føles det kun at få en stjerne for en film?
- Det er en del af spillet, når man laver komedier. Som instruktør har jeg en fordel ved at komediegenren er meget tilgængelig. Den er ikke »ophøjet« som genre, og jeg får derfor enormt meget feedback fra publikum. Lige nu modtager jeg halvtreds positive mails om dagens fra folk, der har set filmen ved forpremierer. Det er vigtigt for mig. Det er nemlig ikke anmelderne der bestemmer, hvorvidt jeg får lov at lave en film til. Det er publikum. Det ændrer ikke ved, at jeg har meget høje kunstneriske ambitioner, og når jeg læser nogle af anmeldelserne må jeg sande, at de ambitioner åbenbart ikke er helt indfriede endnu. Men det giver mig bare blod på tanden til at gøre mig endnu mere umage.