Hvis du er som gennemsnittet, bruger du 9 minutter og 28 sekunder på at se porno. Din alder afgør, hvad du ser 

Danskerne ser masser af porno – og står højt på listen over de lande, der ser mest, trods vores beskedne befolkningstal. Men hvem ser hvad? Hvor i landet ser de mest? Og hvor længe tager en typisk runde på pornosiderne? Få svarene her.

Danskerne bruger i gennemsnit 9 minutter og 28 sekunder pr. gang på at se porno. Mathias Svold

Engang var porno noget, unge gemte under sengen eller satte i VHS-afspilleren, når mor og far ikke var hjemme.

I dag er porno mere tilgængeligt end nogensinde før, og allerede fra 12-års alderen har de fleste stiftet bekendtskab med de frække videoer.