»Hvis Danmark var en sang, ville den lyde som Kim Larsen«

Rasmus Walter, sanger og sangskriver

»Ligesom alle andre er jeg vokset op med Kim Larsen. Hans lyd indkaplser en følelse, som de fleste danskere kender. Selv min søn på fem år kender hans musik – især »Midt om Natten« og »Jutlandia«. Det rammer alle – både børn og voksne – uden at blive banalt«.

Hvornår opdagede du hans musik?
»Gasolin lavede en liveplade, der hedder »Live – sådan!«, som jeg hørte til døde som teenager. Den har betydet meget for mig. Som voksen har jeg hørt hans musik meget – for eksempel siger jeg »Til evig tid« på mit nummer »Verden I Stå«. Og det er da et klart nik til Kim Larsen. Jeg tror ikke, der er nogen, som skriver musik på dansk, der ikke har hørt Kim Larsen.«

Raske Penge, sanger og sangskriver

»Gasolin og Kim Larsen var noget af det første voksenmusik, jeg hørte som barn. Jeg har dyrket CV Jørgensen og Sebastian som kunstner, men Kim Larsens sange rammer mig mere end nogen andens. Han har skrevet sange, som er i en liga for sig – »Kvinde Min«, »Midt Om Natten« og »Papirsklip«. Som kunstner kommer man aldrig til at lave noget, der er halvt så godt som det dårligste Kim Larsen-hit. Det er catchy og rørende og fuld af billeder. Men samtidig er det en meget åben musik, så man kan putte det i det, man vil. Og så er det vildt, at han fortsatte med at holde sig relevant og spille koncerter i så mange år.«

Hvad tænkte du, da du hørte, at han var død?
»TopGunn ringede for at fortælle det. Jeg blev overrasket, for jeg troede ikke, at han var så syg. Så tænkte jeg: »Øv, så kom jeg aldrig til en Kim Larsen-koncert«. Jeg har spillet på flere festivaler, hvor han optrådte, men har aldrig hørt en koncert fra start til slut. Hvis Danmark var en sang, ville den lyde som Kim Larsen. Hans stemme og tekster er så ærkedanske og københavnske. Han står for frisind og flabethed, som en integreret del af dansk identitet.«

Pato Siebenhaar, sanger og producer

»Kim Larsen er indbegrebet af Danmark. Jeg tror ikke, der er en person, der indkapsler den danske oplevelse, som Kim Larsen. Han inkarnerer den danske sangskat, og han er fader til alle danske tekstforfattere, uanset om du er rapper eller rockmusiker. Der er Kim Larsen, og så er der alle de andre. Han stod for alt det, som svenskerne ikke gør – han røg og drak og havde børn med alle mulige damer.«

Hvornår hørte du ham første gang?
»Jeg mødte ham, da jeg var 19 år og havde mit første job. Jeg mødte ham ved de to runde kiosker på Strøget, hvor jeg arbejdede i 1997. Jeg solgte smøger, sodavand og pornoblade. En nat klokken tre kom Kim Larsen forbi med hatten på sned med en dame i hånden og sagde: »Hvad så, sømand, er der gang i den? Prince, blød pakke og lad det gå lidt tjept.« Jeg var helt benovet.«

Hvad har han betydet for dig som kunstner?
»Vi har allesammen kopieret fra ham, og hvis du ikke plankede fra ham, så plankede du fra de forkerte. Hvis ikke han havde lavet »Blip Båt«, så havde Bikstoks' »Fabrik« ikke eksisteret. Kim Larsen plankede også – Gasolins »Langebro« er en fordanskning af Joan Baez-nummeret »Geordie«, men det er stadig et fedt nummer.«

Trine Villemann, journalist og forfatter

»For mange, mange år siden var Kim Larsen min lærer. Jeg havde ham i religion, og det var stort set det eneste, vi aldrig beskæftigede os med i hans timer. Vi unger elskede ham, men skolens viceinspektør, frøken Herzung hed hun vist, var ikke glad for ham – og da slet ikke den morgen, han dukkede op uden den slidte lædertaske.«

»Lærer Larsen forklarede frøken Herzung, at han havde parkeret sin cykel ude foran en bæverding (ja, det var det ord, han brugte) på Christianshavn og havde glemt at tage tasken med bøgerne med ind. Og tasken var væk, da han kom ud igen. Frøken Herzung vrissede, at han selv kom til at betale for bøgerne, hvorefter hun skred ud af klassen. Larsen trak på skuldrene, hev guitaren frem og råbte:
»Hva' så unger, ska' vi synge en sang?««