Hvid midaldrende mand: Jeg er træt af de mange lumre »dame-dick-pics«

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Søren Damm Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg har med stor sympati lyttet til mange kvindelige kollegaers klage over den konstante strøm af billeder af mere eller mindre ukendte mænds svulmelegemer og lumre beskeder, der drypvis sendes til dem på SMS eller via Messenger.

Godt, det ikke er mig. Jeg kan ikke komme på meget, der interesserer mig mindre end en anden mands diller.

»Så for katten! Bum! Højopløselige billeder og pumpende videoklip, som absolut intet overlader til fantasien, åbner sig som en digital trold af en æske!«


Men ikke engang vi trivelige mænd, heteroseksuelle, i 40erne, med vigende hårgrænser, går fri for internettets arbitrære kanonader af liderlighed.

De første gange jeg, som så mange andre mandlige bekendte, modtog venneanmodninger fra 21-årige »Candy« med dobbelt D-skål, var det umiddelbart smigrende. Min mandlige intuition sagde mig dog, at det sandsynligvis ikke var min forfaldne dad bod, der var den eksotiske skønheds endelige mål.

Jeg gennemskuede hurtigt, at henvendelsen var sendt fra en obskur konto i Malaysia og blot var en usofistikeret honningfælde, hvis primære mål udelukkende var at høste naive mænds personlige oplysninger og kreditkortnumre.

Tilnærmelserne kan, som irriterende bananfluer, nemt slås hen, men de mange lumre henvendelser fra en bred vifte af internationale damer bliver tiltagende sofistikerede.

»Christina« har sendt skribenten denne venlige besked på Twitter.  Fold sammen
Læs mere

Strømmen af unge letpåklædte kvinder, der for alt i verden bare må være »ven« med lige mig, stiger støt. I starten var det måske noget, der skete én til to gange om ugen på Facebook. Nu foregår henvendelserne på alle sociale medier. Både Instagram, Twitter, ja, selv ærværdige LinkedIn er blevet den digitale tidsalders svar på forne tiders skumle hotelbar for habitklædte, ensomme mænd på forretningsrejse.

Nu har pigerne ikke længere lange uudtalelige navne, skrevet med kyrilliske eller thailandske skrifttegn. Nu hedder de også Camilla eller Louise – og ser umiddelbart præsentable ud.

Og man er vel høflig og ønsker gerne at tro det bedste om sine medmennesker: »Næh, hvor opmuntrende! En ung studine har nok læst en af mine klummer og fundet den indsigtsfuld og morsom. Godt, man ikke helt har tabt grebet om ungdommen,« tænker man ved sig selv.

Lige indtil man scroller et par centimeter ned i profilen. Så for katten! Bum! Højopløselige billeder og pumpende videoklip, som absolut intet overlader til fantasien, åbner sig som en digital trold af en æske!

Særligt uheldigt er det, hvis man sidder i toget eller på flyet og i sin gammelmandsnaivitet tror, at man har fået en ny, ung, munter ven på de sociale medier og pludselig uforvarende åbner en højtlydende gangbangvideo! Skammen er endeløs. Bortforklaringerne ... nytteløse.

Der er sikkert ikke meget at gøre ved det. Man kan dog undre sig over, at Facebook er mere optaget af at fjerne billeder af ammende kvinder end at rydde op i tsunamien af tiltagende sofistikerede prostitutionsannoncer på deres platforme. Så kan man jo fundere lidt over de moralske implikationer af de prioriteter fra verdens største sociale medie.

Ping! Hov, Christina skriver privat på Twitter:

»Jeg vil gerne lære dig bedre at kende og evt. ses i løbet af ugen, hvis du er lidt frisk.«

Jeg må hellere svare hende, at jeg har meget travlt i denne uge, men hun kan kigge forbi redaktionen, altså, hvis det er noget vigtigt, med f.eks. sin kandidatafhandling på medievidenskab.

»Kære frøken Christina ...«