Hver 3. dansker overvejer at bryde med familien: »Der skal mindre til i dag, før man afskærer forbindelsen«

Vi bliver alle født ind i en familie. Men båndene til mor, far, søskende og resten af familien er ikke nødvendigvis lige stærke gennem livet. For nogle danskere bliver relationen så anstrengt, at det ender med et brud fra dem, de engang var så tæt på.

I en ny Kantar Gallup undersøgelse for Berlingske foretaget blandt 1.045 danskere svarer 29 procent, at de enten har brudt med eller overvejer at bryde med et nært familiemedlem. Og ud af dem svarer mere end hver tredje, at det er deres søskende, som de enten har brudt med eller overvejet at bryde kontakten til.

At så mange har droppet kontakten til en søster eller en bror – eller tænkt på at gøre det – kommer ikke bag på familievejleder Lola Jensen, der er forfatter til bogen »Far, mor & børn«.

»Der har altid været brud mellem søskende, men i dag skal der skal mindre til, før man afskærer forbindelsen,« siger hun.

»Hvis ens søskende ikke passer ind i billedet af det liv, man har valgt at leve som voksen, er der ofte ikke langt fra tanke til handling. Helt generelt er vi blevet langt hurtigere til gøre os fri af mennesker, vi ikke synes, vi har noget til fælles med. Eller som bare ikke passer ind i et liv, der i stigende grad er blevet et projekt.«

Lola Jensen mener, at vores tolerancetærskel er mindre end tidligere, og at vi er blevet mindre rummelige og mere sarte over for forskelligheder end for bare 10-15 år siden.

»Hvis min svoger efter min opfattelse er helt ved siden af og har nogle andre værdier, kan jeg ikke længere ses med min søster, som han er gift med, hvis også min svoger er til stede,« forklarer Lola Jensen.

»Og et andet eksempel: Hvis jeg nægter at ses med min mands søster, fordi hun har nogle andre idealer om børneopdragelse, end jeg selv, og min mand alligevel insisterer på en kontakt, er det ikke usædvanligt at stille manden over for et direkte valg:

Du kommer til at vælge mellem mig eller din søster.«

Familievejlederen oplever, at der ikke vakles ret meget, når man tager, hvad hun kalder for »en drastisk beslutning og bryder kontakten til en søster eller en bror«.

»Der er en næsten skræmmende kontanthed, også når det gælder de helt nære relationer,« mener hun.

En dårlig stemning

I den undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, giver 36 procent »en dårlig stemning« som forklaring på, at de enten har overvejet at bryde forbindelsen til et nært familiemedlem eller allerede har gjort det (herunder også forbindelsen til forældre, bedsteforældre, kusiner, fætre m.fl.)

Udover at angive »en dårlig stemning« som årsag til et brud eller tanken om et brud svarer næsten en tredjedel (31 procent), at de har følt et svigt, og at det har været grunden.

Godt hver fjerde (27 procent) angiver, at »personen gør mig vred«, som en forklaring, mens godt hver femte svarer, at det er oplevelser i barndommen, der har gjort, at de enten har tænkt på at droppe kontakten eller allerede har afskåret forbindelsen til et nært familiemedlem.

Godt hver femte (21 procent) har haft oplevelser i barndommen, som har gjort, at de på et tidspunkt har overvejet, at de ikke længere kunne have en kontakt til en nær relation – eller allerede har realiseret et regulært brud. Knap hver femte (19 procent) giver »forskellige livsværdier« som en forklaring eller at »personen gør mig ked af det«, mens det for 16 procents vedkommende skyldes, at de mener, personen lyver.

Som psykolog har Helene Krasnik i en årrække arbejdet med søskendeforhold og konstaterer, at vi jo ikke selv vælger vores søskende i modsætning til vores kæreste, venner og til en vis grad vores kolleger. Det har en afgørende betydning.

»Med søskende er man bundet i en livslang relation. Samtidig har søskende vekslende roller og funktioner til hinanden livet igennem. Mange er hinandens kammerater, beskyttere og rollemodeller, som man også deler minder og traditioner med. Mennesker, som vi skal passe vores gamle forældre sammen med og dele arven med på godt og ondt. Og samtidig forsøge at finde en ny orden med, når en æra er forbi, » siger Helene Krasnik.

Hun peger på, at noget af det, der kan skabe konflikter mellem søskende, er, hvis den ene har en oplevelse af, at den anden er blevet foretrukket frem for én selv. Eller hvis der er en konkurrence mellem to søskende.

Betydningen af at blive forstået i dybden

Konkurrenter eller kærlige søskende? Tvillingerne Tobias og Nikolaj Dall hører begge til den danske jazzelite og kender betydningen af det spørgsmål. Som 18-årige søgte de ind på Rytmisk Musikkonservatorium, den ene blev optaget i første forsøg, den anden gjorde ikke. Deres livsbaner har spejlet hinanden, og det har umiddelbart ligget lige for at konkurrere indædt om de samme sejre. Alligevel er de i dag et sted, hvor de sætter pris på den særlige, tætte musikalske og familiemæssige relation.

Brødrene, der i dag er 32 år, har altid haft et tæt forhold, og de har haft stort set samme livsforløb, også som voksne. De bor en kilometer fra hinanden, har begge været etablerede i faste forhold fra de var helt unge og har små børn.

Allerede som 11-årige var det jazzmusikken, de valgte, efter at have lyttet til den danske jazzpianist Niels Lan Dokys »Hope«. En komposition, der blev brugt i et reklameindslag, som de to brødre havde set og hørt på TV hjemme i Kolding.

I dag er de begge professionelle jazzmusikere i København, med Nikolaj på trommer og Tobias på kontrabas i Niels Lan Doky International Jazz Collective.

»Selvfølgelig kunne det have givet skår i vores forhold, da vi som 18-årige begge søgte ind på musikkonservatoriet, og det kun var mig, der kom ind i første forsøg, mens Nikolaj fik afslag,« siger Tobias Dall.

»Set i bakspejlet vil jeg sige, at det var min bror, der trak det længste strå, selv om han måtte vente. I virkeligheden var jeg alt for ung til konservatoriet. Jeg husker det som ekstremt hårdt det første par år, også rent socialt. Jeg kom fra Kolding og kendte ikke København. Nikolaj tog på jazzhøjskole i Sverige, da han fik afslag, og var vild med at være på højskolen. Jeg besøgte ham deroppe og tænkte, at jeg hellere ville have ventet med konservatoriet og været på højskole i stedet,« siger Tobias Dall.

Afslaget fra konservatoriet beskriver Nikolaj Dall som »træls«, fordi det altid er »træls« at få et afslag.

»Alligevel kunne jeg kunne sagtens glæde mig på Tobias’ vegne. Og så endte det jo med at være et lykketræf, at jeg kom til Sverige.«

Brødrene er enige om, at der er flere konkrete situationer, hvor deres tætte forhold har været udsat, og hvor det kunne have lidt et knæk.

»Ikke at det ville være kommet til et brud, slet ikke, men der har været tidspunkter, hvor vi som voksne kunne være blevet uvenner over noget.«

Nikolaj Dall husker, da de for en del år siden blev enige om at gå en lang tur sammen, fordi der var nogle spændinger mellem dem. Det blev en fælles kunstoplevelse, der uden ord alligevel definerede den særlige søskende-samhørig for dem.

»Vi gik langs vandet ved Amager Strand og sagde ikke rigtigt noget nogen af os. Lidt tilfældigt kom vi forbi en lyd- og kunstudstilling med mindst 500 forskellige værker. Vi gik derind, vandrede lidt rundt hver for sig på udstillingen og pludselig stod vi tilfældigt foran det samme værk. Vi vidste, hvad den anden tænkte, og hvordan den anden oplevede værket.

Det var et ret stærkt øjeblik, hvor vi begge forstod betydningen af vores tætte relation, og at ord ikke altid er nødvendige for at forklare. Vi har også altid været vant til at forstå hinanden gennem jazzen, det hjælper selvfølgelig,« siger Nikolaj Dall og sætter ord på, hvad der er specielt ved at dele fag med en, der bærer samme efternavn som én selv:

»Vi giver hinanden selvtillid, både når vi snakker sammen, og når vi spiller sammen, simpelthen fordi vi hver især ved, at vi bliver forstået i dybden, og det er en uvurderlig følelse.«