Vi kender den ud og ind efterhånden og kan alligevel ikke forudsige noget som helst om den.
H.M. Dronning Margrethe IIs nytårstale hører i manges øjne til årets mest intense minutter foran fladskærmen.
Nytårstalerne var relativt upåfaldende i Dronningens første årti og blev siden beriget med alt fra sprogblomster til gedigne overraskelser eller deciderede belæringer.
Især hendes syn på udlændinge i Danmark har bevæget sig fra udpræget tolerance til en vis mathed over mangelen på velvilje fra de nye ansigter selv.
Velkommen til et lille sammendrag af monarkens overraskelser i nytårstaler gennem de seneste årtier – fra »dumsmart« til »drosle ned« og »kedsomhedens baggård«.
1982
Overflodssamfund og tolerance
»I de gode år åbnede vi vore døre for mange mennesker fra andre egne af verden. Nu, hvor der er knaphed, må vi ikke slå hånden af dem. De står langt svagere end os, fordi de ikke er vokset op med vore normer eller er helt fortrolige med vort sprog og vort livsmønster.«
1984
Det dumsmarte
Om gæstearbejderne og deres familier: »Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores danske humor og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder – det kan vi ikke være bekendt.«
1987
Janteloven
»Vi skal passe på, at vi ikke af misforstået beskedenhed kommer til at ligge under for den såkaldte jantelov.« »Det ligger dybt i selve vor kultur, ja, i hele vores måde at tænke på, at respektere det enkelte menneskes værd. Lad os derfor vende Janteloven om og sige: Du skal ikke tro, du er ingenting!« »Vi skal tro på vort eget værd, tro på at vi betyder noget også som danskere. Vort land er ikke en afmægtig kedsomhedens baggård. Vi kan sagtens være os selv bekendt.«
1992
Fremmedhad
»Det er dejligt, at vi spontant kan juble over dansk fodbold (sejren ved EM, red.), og at de røde og hvide farver er det selvfølgelige symbol på vores glæde.« »Men det må aldrig føre os ud i den misforståelse, at alt dansk er godt, ubetinget, og alt det fremmede mistænkeligt, blot fordi det er fremmed. En gold og afvisende nationalisme, der giver sig udslag i fremmedhad og ringeagt for mennesker, der er anderledes, kan og skal vi tage afstand fra. Den er for alvor u-dansk, den er ikke i tråd med noget, som vi bør kalde vort.«
2000
Hjælp til selvhjælp
»Når vi er i nød, er det de kendte ansigter, vi trænger til at have omkring os. Når vi vil lette vores hjerte eller have gode råd, har vi brug for en, der kender os, en der vil lytte, og som kan give støtte og hjælp, selv hvor problemerne ikke umiddelbart lader sig løse. Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt nærvær. Det er ikke noget, vi kan overlade til andre, til det offentlige; det er et ansvar, vi har over for hinanden.«
2006
Nyt fokus på vores værdier
»Vi begynder at indse, at vi selv må forstå og gøre os umage for at forklare, hvad det er for nogle værdier, vort samfund bygger på, sådan at de, der endnu ikke har slået dybe rødder i Danmark, kan finde plads og finde sig til rette inden for det samfund, hvis medborgere de er blevet. Det forgangne år (med satiretegninger af en vis profet, red.) har nok lært os et og andet, ikke mindst om os selv. Vi ved nu bedre, hvad vi står for, hvor vi hverken vil eller kan give køb.«
2010
Skred i holdningerne
»Men er der i disse år tegn på, at vi er blevet mere egoistiske, at vi er blevet tilbøjelige til først og fremmest at kræve ind og sikre os, at vi hver især får det, vi selv mener at have krav på? Er vi ved at blive mistroiske over for hinanden og tillægge hinanden mindre pæne motiver? Så er det ikke alene en økonomisk krise vi befinder os i, så er det vore holdninger, der er ved at komme i skred. Det er en krise, der kommer snigende og som kan forgifte vort forhold til hinanden. Så er vi ved at sætte noget over styr, som kan være uopretteligt.«
2012
»Der er en tendens i tiden til at tegne et billede af det perfekte liv med ægtefælle, børn, et inspirerende arbejde, spændende fritidsinteresser, et ungdommeligt udseende uanset alder. Hvem kan leve op til det alt sammen? Hvorfor skal vi dog det? Vi møder jo alle sammen modgang før eller siden. Vi knækker halsen på de kriser, der kan ramme os, hvis kun det perfekte – og overfladiske – liv er godt nok! Jeg tror, at det i særlig grad er de unge, som er udsatte. De moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder, men der er også farer forbundet med det.«
2015
Terror, flygtninge, børneopdragelse og prinsgemalens pensionering – en milepæl i nytårstalens historie med mange emner
»Mange flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark, og det er vores ansvar at hjælpe. Det er en stor opgave, men også et vanskeligt dilemma, for hvor mange kan vi hjælpe, og hvordan hjælper vi bedst?«
»Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at »drosle ned« – til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension. Fremover vil Prinsgemalen derfor kun i meget begrænset omfang tage del i de officielle arrangementer, som igennem så mange år har været en naturlig del af hans liv. Det er hans beslutning, jeg forstår den, og jeg respekterer den.«
Hør også Berlingskes podcast i fire afsnit om kongehuset:
https://www.berlingske.dk/danmark/ny-podcast-om-kongehuset-jeg-er-gloede...
