Hvad har formet dig som menneske?
»Jeg tror, at vi alle har en enkelt eller to skolelærere, der har betydet noget særligt. Jeg havde en historielærer, der hed Birthe Skov. Hun fik indprentet i mig, at man skal gøre sig umage. Jeg havde ret nemt ved at gå i skole. Det gjorde, at jeg ikke altid gjorde mig umage. Hun var sådan én, der kunne slå i bordet og sige, at det simpelthen var for slapt, det, jeg leverede. Hun kunne blive sur på en meget konstruktiv måde, så det virkelig sank ind, at jeg skulle tage mig sammen. Det er sjældent i øjeblikket, at man ser perspektivet i det, men i dag er jeg glad for det. Det kan være sundt at få et kæmpe los i røven.«
Hvad må man ikke udsætte dig for?
»Folk, der ikke har selvironi. Det er virkelig et kardinalpunkt. Hvis man ikke kan grine af sig selv, er der noget helt galt. Det er svært at have en samtale med et menneske, der tager sig selv meget alvorligt.«
Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?
»Der er givetvis mange løgne, vi fortæller hinanden om kærlighed. Men samtidig er der en tendens til, at vi er ret ærlige omkring, at kærligheden ikke altid varer hele livet. Det er ikke et tabu længere. Man kan være forelsket i en, men det kan stoppe igen. Man kan vokse som menneske og ændre sig. Så er det okay at sige, at det er bedst, at man er hver for sig. Det er selvfølgelig ikke noget, man skal gå efter, så vi begynder at sige »jeg elsker dig, så længe det varer«. Men jeg synes, at vi er stoppet med at holde hinanden for nar.«
Kærlighed er super besværlig. Det er derfor, at den er så fantastisk.
En anden tendens er, at folk har en forventning om, at hvis ikke kærligheden er nem hver dag, bør man gå fra hinanden: Kærligheden skal være nem, ellers er det ikke kærlighed. Sådan er det ikke. Kærlighed er irriterende. Nogen dage er det lyn, torden og forelskelse, andre dage er det bleskift og søvnløse nætter. Så kan det godt være svært at stå med en rose i munden. Mange lever i den vildfarelse, at hvis ikke kærlighed er som på film, så er det slet ikke kærlighed. Kærlighed er super besværlig. Det er derfor, den er så fantastisk.«
Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?
»Jeg har købt nogle frygteligt dyre guitarer. De står ikke mål med mine evner. Jeg kunne sagtens spille på nogle billigere guitarer. Det er bestemt en luksus. Men jeg bruger dem heldigvis. De kommer med med på turné, hvor jeg spiller et par platte viser. Når man har så dyre guitarer, burde man sætte sig ned og skrive noget rigtig musik, men det rækker evnerne altså ikke til.«
Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?
»Da jeg gik i folkeskole og ellers mest pligtlæste, fik jeg Peter Sebergs »Rejsen til Ribe« i gave. Det er en novellesamling, der foregår i et syret univers. Det var første gang, jeg læste af lyst. Det var et kæmpe skift for mig i læsning.
Og så er der en anden bog, der har haft en stor virkning på mig. Jeg tror, jeg har købt 15-20 eksemplarer af den og foræret dem til folk. Det er Jens Blendstrups debutroman, »Gud taler ud«. Fantastisk bog. Man sidder med en klump i halsen hele vejen igennem, samtidig med at man griner. Den er perfekt balanceret. At det kan lade sig gøre, er jeg meget imponeret over. Den er også blevet filmatiseret, men jeg tør ikke se filmen, for jeg er simpelthen så glad for bogen.«
Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?
»De mennesker, jeg gerne vil sige undskyld til, har jeg faktisk sagt undskyld til. Det er ikke altid, jeg har sagt det rettidigt, men jeg har sagt det. Jeg er ret god til at sige undskyld, hvis jeg gør noget, jeg fortryder.«
Hvordan overvinder man bedst skuffelse?
»Det lærer man hurtigt som optrædende. Der er simpelthen ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen. Hvis man har haft en dårlig aften, kan man have en tendens til at tænke, at det var et dårligt publikum. Det er ikke forklaringen. Det er altid din egen skyld. Enten har du haft en dårlig aften, læst rummet forkert eller sagt ja til noget, du ikke burde. Så gælder det om at tænke, at nu gør jeg det igen, og så gør jeg mig dobbelt så umage.«
Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?
»Talent gør det ikke alene. Man kan have talent, og så kan man udvikle det til noget godt. De færreste er født med et talent, hvor de intet behøver gøre. Jeg har et lille talent, som jeg træner og arbejder benhårdt med. Man skal dyrke sit talent for at blive god.«
